Valby Kulturhus

Valgårdsvej 4-8, Valby

Freitag 11. April 2025, 19:00.



Volksmusik/Country

Final Descent x Fanø Free Folk Festival: Alison Cotton (UK) + Emil Palme (DK)

Kom med til en drone-folket aften når Final Descent og Fanø Free Folk Festival inviterer indenfor på Valby Kulturhus til dobbeltkoncert med britiske Alison Cotton og lokale Emil Palme.

Kom med til en drone-folket aften når Final Descent og Fanø Free Folk Festival inviterer indenfor på Valby Kulturhus til dobbeltkoncert med britiske Alison Cotton og lokale Emil Palme.

Alison Cottons mørke og mystiske musik er en rejse ned i sindets mørkere afkroge. Sørgmodige loops af stemmer og bratsch forenes i hypnotiske langstrakte lyduniverser som eksisterer et sted mellem psykedelisk free-folk, goth og doom.

Emil Palme er komponist og guitarist, hvis praksis er forankret i skandinavisk folklore og eksperimenterende musik. Han udvidede guitarteknikker udforskes yderligere på hans anden soloudgivelse, Death by Angel, som koncerten markerer udgivelsen af.

Køb billet

Alison Cotton (UK):

Siden Alison Cotton albumdebuterede som solist i 2018, har hun markeret sig som en af tidens store eksponenter for den nye bølge af eksperimenterende britisk folkemusik.

Med udgangspunkt i loopet, messende vokal og sørgmodige violaer opbygger Cotton gådefulde og andetverdslige lydlandskaber, hvor folkemusikkens mørke, tidløse ånd svæver mellem et væld af referencer - fra psykedelisk neo-folk og goth-rock til højstemt kormusik og knusende doom.

I 2024 udgav Cotton sit sjette soloalbum, Engelchen - et konceptalbum, der skildrer den sande historie om søstrene Ida og Louise Cook fra Sunderland i 1930'ernes nazibesatte Europa. Gennem de internationale netværk, de opbyggede via deres passion for opera, hjalp de en række jøder med at flygte fra Tyskland og Polen i årene op til Anden Verdenskrig. De mennesker, de reddede, omtalte dem kærligt som Engelchen, og deres historie er en beretning om bemærkelsesværdigt mod og medmenneskelighed.

Emil Palme (DK):

Death by angel er Emil Palme's andet soloalbum. Værket er et "doom rekviem", der illustrerer vejen fra livet til efterlivet. Musikken er inspireret af gammel mytologi, hvor dødens engel guider vores sjæl igennem det ukendte. Hver sats i værket er en passage, der repræsentere den uundgåelige rejse alle levende væsener må tage.

Sten stryges som buer mod elguitarens strenge, der i messende og klagende mønstre frembringer en dystopisk og ceremoniel urlyd, der i grænsen mellem komposition og

improvisation bruges til at udfolde musikken.

Der findes en slags urkraft og en vital enkelhed i udtrykket, som kan sammenlignes med visse af afkroge af Morton Feldman eller den nye Malone/O'Malley-koalition.

Death by angel udgives på det nye danske label Vasen, og er efterfølgeren på debutalbummet Ripen fra 2023.

Eintritt: 130 dkr + gebyr

Lesen Sie mehr auf der Website