Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Sonntag 5. Januar 2025, 20.



Rock/Pop

Tina Dickow og Helgi Jónsson. Alene På Scenen

Intim duokoncert med Tina Dickow og Helgi Jonsson.

Efter stor succes med koncerter i intet mindre end otte europæiske hovedstæder, vender Tina Dickow og Helgi Jonsson tilbage til dansk jord og inviterer indenfor til duokoncert i Musikhuset.

Da de to stod alene på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, kvitterede Gaffa med stjerneregn og og ros:

"Jonssons og Dickows underfundigt tankevækkende og selvironisk humoristiske historier om deres svære kærlighed, skabte modvægten til de melankolske og dybsindige sange"

I 2025 kan du opleve duoen i Musikhusets vellydende Store sal.

Dickow og Jonsson to har arbejdet så tæt sammen, som det kan lade sig gøre, siden de blev kolleger i 2008 og sidenhen også blev et par og har skabt sig et fælles liv på Island. Fra et studie i hjemmet i udkanten af Reykjavik har de sammen skrevet og indspillet fem af Dickows albums og to af Jonssons, og også nogle af Dickows største hits som Someone You Love, You Wanna Teach Me To Dance, Fancy og Welcome Back Colour har de skrevet sammen.

De to har spillet hundredvis af koncerter i ind- og udland i alle tænkelige konstellationer, og som musikere i hinandens bands, og nu spiller de altså duokoncert i fælles navn.

"Koncerten er mere teatralsk end normalt, fordi vi virkelig gerne vil fortælle en historie hér. Både gennem sangene, men også med en hel del snak. Der er så meget at fortælle; om musikken og om den rolle, den spiller i vores historie og vores liv. Det føles kæmpestort at dele en anderledes koncert med publikum, som helt klart kommer tættere på, end de plejer!"

Glæd dig til et intimt og personligt indblik i, hvad det er, de gør og kan sammen, samtidig med, at de gennem de sange, du kender, vil fortælle historien om, hvordan de mødtes, og hvordan en forfærdelig start blev til en happy ending.

Eintritt: 490 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website