Risskov Bibliotek

Fortebakken 1, Risskov

Dienstag 25. März 2025, 16.15-18.

Veranstalter: Aarhus Kommunes Biblioteker



Workshop

Dyrk selv svampe i køkken og have - kom og lær af TagTomat

Husk billetbestilling.

Én af vores dyrkere af haven i Risskov har efterspurgt en workshop, hvor man kan lære at dyrke egne svampe i køkken og have. Vi har derfor bedt TagTomat (se evt. tagtomat.dk) om at komme og holde en workshop og gøre os klogere på svampedyrkning.

Dyrkning af svampe er som skabt til idéerne om genbrug og cirkulære kredsløb, fordi svampene kan nære sig ved mange forskellige affaldsmaterialer fra vores forbrug såsom kaffegrums, halmstrå og træstumper.

Du bliver introduceret til svampenes fantastiske univers, hvor vi gennemgår den vigtigste viden om svampe som organisme, og derefter gennemgår vi forskellige måder at dyrke forskellige nemme og gode spisesvampe på.

Svampens mycelium (svampens trådformede netværk af cellestruktur) vil vi bringe ind i en lille overraskelse sidst på workshoppen.

Du skal selv medbringe egen skyr- eller isbøtte (el. lign.) med låg til på ca. 1 liter til opstart af dyrkningen.

Efter workshoppen er du allerede godt i gang med egen dyrkning af østershatte i kaffegrums.

Eintritt: 100 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website