Bælum Skovpavillon

Østre Skovvej 16, Bælum

Freitag 28. März 2025, 20.



Rock/Pop

Signe Svendsen Solo

Signe Svendsens SOLO-koncerter er kendetegnet ved, at hun bruger tid på fortællinger og betragtninger mellem numrene. Sangene får lov at stå enkle og intense - og vigtigst af alt er forbindelsen til publikum i centrum.

Med sit seneste og meget roste album "Hvem Vil Ikke Elskes Igen" placerer Signe Svendsen sig som en af de bedste danske sangskrivere i hendes generation. Hun har en magisk evne til at gøre det sårbare til noget, vi kan være fælles om og dykker ubesværet ned i kærlighedens vildveje og voksenlivets trakasserier med et helende nærvær og en særegen autenticitet.

SOLO på scenen er hun en sikker entertainer, der bruger tid på fortællinger og betragtninger mellem sangene. Hun spidder vores fælles virkelighed og hverdagen - hvor alvorlig eller komisk den så er. Hun siger selv:

"Det er altid et sats at stille sig alene op på scenen - men jeg kan virkelig godt li' at sætte tingene på spidsen på den måde. Når først forbindelse til publikum er på plads, kan man sætte gang i alt muligt - vi er kun os og sammen bestemmer vi hvilken slags koncert det skal blive til."

"Jeg glæder mig altid til at spille sangene i de nedbarberede versioner som en solokoncert lægger op til. Jeg kommer selv tættere på ordene og oplever ret tit at sangene flytter sig efter hvordan aftenen er. Der er meget nu-og-her over det."

Kim Skotte, Politiken, gav "Hvem Vil Ikke Elskes Igen" 5 hjerter og kaldte titelsangen et snigerhit. Samme avis placerede albummet på listen over de 10 bedste albums.

Eintritt: Koncert, kl. 20 220 kr, Koncert medlem, kl. 20 190 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen