Folkestedet

Carl Blochs Gade 28, Aarhus C

Mittwoch 4. September 2024, 19.30 - 21.00.

Veranstalter: Folkestedets Venner



Rock/Pop

Forklædt Som Voksen

Hyldestkoncert - 40 års jubilæum for filmen Midt Om Natten Hits, historier og herlige genhør.

I år er det 40 år siden filmen Midt Om Natten havde premiere og det skal naturligvis fejres.

Forklædt Som Voksen markerer jubilæet på Folkestedet i anledning af Aarhus Festuge, ved at spille en lang række af de fantastiske sange fra filmen og fra den tilhørende plade; Midt Om Natten. Men ikke nok med det. Koncertoplevelsen bindes sammen af de mange sjove, skæve og underholdende historier, anekdoter og skipperskrøner om filmen, pladen, sangene og om Larsen selv. Musikken fra Midt Om Natten har haft kæmpe indflydelse på os danskere, og selvom sangene nu er 40 år gamle, synger vi dem stadig. Papirsklip. Susan Himmelblå. Haveje. Midt Om Natten.....og alle de andre, der er blevet en naturlig del af den danske sangskat. Derfor er koncerterne med Forklædt Som Voksen bygget op omkring, at publikum synger med. Det at synge sammen samler og forbinder os, og publikum bliver således til en stor og aktiv del af arrangementet, når de og musikerne synger sangene - sammen!

Forklædt Som Voksen består af forsanger og bassist Frank Jensen, Thomas Beck på diverse guitarer og kor, Jacob Lee Horney på keyboards og kor og Ulrich Vognsen Hein på trommer. De har tilsammen spillet mere end 2500 koncerter i ind- og udland, og er kendt for deres helt særlige måde at skabe nærvær og engagere publikum. Med en perfekt blanding af dygtigt håndværk, frækhed og glimt i øjet, skaber de hver gang en energi, der gør en koncert til en oplevelse, som lever videre, når lyset brænder ud.

DET MAN SYNGER, ER MAN SELV!!

Eintritt: 125 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website