Portishead-legenden Geoff Barrow gæster Pumpehuset. Det stilskabende triphop-bands beatmager giver koncert med sit krautrock-dyrkende band Beak den 29. november i Pumpehuset.
Få musikere kan prale af at have skabt et så mesterligt musikalsk testamente som Geoff Barrow har skabt som medlem af Portishead.
Men den engelske musiker, producer og dj er ikke typen, der hviler på laurbærrene. Tværtimod er hans karriere uden for den legendariske Bristol-gruppe kendetegnet ved en kompromisløs kunstnerisk søgen, der har ført ham i adskillige genremæssige retninger.
Portisheads tre studiealbum "Dummy" (1994), "Portishead" (1997) og "Third" (2008) er med deres melankolske og sjælesøgende storbyblues urørlige monolitter i moderne populærmusik og i høj grad præget af Geoff Barrows nørdede og stilsikre produktionstrylleri.
Efter gruppens tredje album udkom, dannede han gruppen Beak for at få afløb for andre sider af sin musikalske skabertrang. Det resulterede i første omgang i den selvbetitlede 2009-debut, skrevet og indspillet på blot 12 dage, der er en forrygende bevidsthedsudvidende lytteoplevelse med delikate referencer til 70'erne tyske krautrock.
Siden har gruppen udgivet tre stærke, psykedelisk fluorescerende studiealbum - senest fra 2018" - samt soundtracket til filmen "Couple in a Hole" (2016) og senest noget så særligt som et soundtrack til en graphic novel, "Kosmik Musik" fra 2022.
Geoff Barrow har også hiphop-projektet Quakers, har remixet Run The Jewels og arbejdet sammen med kunstnere som Arcade Fire, Neneh Cherry, The Horrors og The Coral. Han har desuden lavet musik til bl.a. Banksy-dokumentaren "Exit Through the Gift Shop", Netflix-serien "Black Mirror" og science fiction-filmene "Ex Machina" og "Annihilation".
I 2020 gæstede Beak for første gang Danmark, hvor Undertoners anmelder tildelte koncerten 4,5 ud af 6 U'er og konkluderede, at Beak var "satans godt selskab". Nu kan gruppens danske fans og andre kraut-aficionados igen opleve Barrow og co. live herhjemme, når de den 29. november indhyller Pumpehuset i kosmiske toner.
Eintrittskarten kaufen/bestellen

Eintritt: 310 kr