Dybkær sognegård, Gødvad

Arendalsvej 1-9, Silkeborg

Sonntag 1. September 2024, 11-11.45.



Ausstellung

Fernisering : Når sjælen vandrer. Billeder af Chris Clarence Sønderup

Chris Clarence Sønderup vender tilbage med sin fjerde udstilling i sognegården med fabulerende og farverige motiver. Udstillingen ledsages af den nyligt udkomne bog Når sjælen vandrer med digte og billeder.

Velkommen i Dybkær Sognegår i forlængelse af gudstjenesten kl. 10.00 i Dybkær Kirke. Læs forordet til "Når sjælen vandrer". Det er skrevet af hans hustru, Karen Sønderup. FORORD Jeg sidder i sofaen mens regnen siler ned. Haven er forårsåben og jeg lader sjælen vandre. Det mærkes som udvidelser og sammentrækninger i den usynlige krop, ligesom åndedrættets rytme i den fysiske krop. Chris har skrevet endnu en bog, og jeg vil ud fra min kærlighed til ham skrive et forord til denne vidunderlige billede- og digtefortælling. Når bogen åbnes, bliver vi mødt af en beslutsom mand, der skubber sin robåd i havet. Billedet og åbningsdigtet rammer den sansende krop og sjæl. Allerede her vækkes der en nysgerrighed og lyst til at se mere. Snart vendes bladet og svævende jordnære former og intense farver kommer øjet i møde. Vi berøres, sindet udvides, da vi aner der er mere, der skal forstås og opleves på denne eventyrlige rejse. Vi bevæges af, og opdager en fantasi, der igen og igen bryder forestillingens begrænsninger. Her kan alt ske, det er en skabelsesproces der aldrig ender. Efter husene og livet der leves levende, bliver vi ført ind i forestillinger, hvor cirkus og artister giver publikum oplevelser, der begejstrer. Der jubles og klappes. Vi møder kongen og dronningen med narren og hele folkets festival. Elefanterne sættes fri og Gandalf og hobbitterne besøger eventyrlandet og leder os videre til en dybere, meditativ verden, der åbner sig i ord og billeder med legende og vandrende munke i templer og bjergrige egne. Chris giver i slutningen af bogen læseren et lille indblik i sin personlige historie. Det er skrevet med en nænsom ærlighed, der vidner om et menneske, der på sin egen måde gennem livet fandt sin vej, der for ham gav glæde, forsoning og mening. Karen Skovgaard Sønderup. Forår 2024.