Arkiv: Overstået event
Galleri Arleth, Bregninge

Strandhuse 9, Bregninge, Horbelev

Samstag 3. August 2024 bis Sonntag 29. September 2024, 10.00-16.00.



Bildende Kunst

Vital udstilling!

Den eminente portrætmaler Anne Gyrite Schütt revitaliserer naturen med sin store temaudstilling: Eng, mose & Hest.

Anne fortæller, at hun som barn lagde sig i en kornmark og lod regnen sile ned over sig. Hun har altid været optaget af det nære miljø og den natur, flora som fauna vi finder her på øerne, og som vi skal passe på. Hun fokuserer på alt det hun har en dyb kærlighed til: De fantastiske heste, som mennesket har været partner med i tusindvis af år, såvel som det ydmyge liv i en grøftekant, engene og moserne hvor hestene græsser og frøer og tudser og et myldrende liv af insekter og vilde blomster udfolder sig.

Anne arbejder klassisk med sine teknikker, så på udstillingen vil I finde tegninger i kul og grafit såvel som oliemalerier på lærred og træ. Hun arbejder naturalistisk ekspressivt og søger det levende motiv, der inviterer beskueren ind og balancerer mellem den umiddelbare skitse og det gennemførte udtryk.

Man kender Annes streg fra nyhederne om store, berømte retssager som Amagermanden, Britta og UbådsMadsen. Senest har hun tegnet i retten i Næstved i Kirkerupsagen. Hendes tilgang er at være så autentisk som muligt i sit arbejde i retten, og tegne mennesket som det er.

Anne har malet officielle portrætter af borgmestre som Søren Pind til Københavns Rådhus, Steen Dalstrøm til Middelfart Rådhus samt lokale borgmestre, senest John Brædder til Guldborgsund Rådhus.

Hun har udstillet og holdt foredrag i Rusland, Sankt Petersborg (Det Danske Kulturinstitut) og Moskva (Emigranthuset/Solsjenitsynhuset)og i England (Bl.a. Englands første middelaldergalleri).

Anne har malet udsmykninger på bl.a.DR Regionalen i Næstved (2000-23), Flora Danica rummet hos Royal Copenhagen på Amagertorv/København, Loftsmaleri på et historisk palæ i SydTyskland og senest udsmykninger i en demensafdeling i Bakkehuset/Nyk. F og på Skovbrugsmuseet på Corselitze.

Hun har malet det store Jubilæumsmaleri i anledning af Lolland-Falsters Folketidendes 150års jubilæum. Maleriet blev afsløret på festdagen, og kan ses i forhallen på Folketidende.

Anne Gyrite Schütt er medlem af Tegnerforbundet, Det Blå Tårn, Sankt Lukasgildet, MedievalGallery og Formidlingsfællesskabet.

Kom og mød den karismatiske og spændende billedkunstner og hendes kraftfulde værker. Vi fejrer livet omkring os, bevinget eller krybende, og besynger livets kraft og frodighed.

Eintritt frei