Forfatteren Martin A. Hansen, der kom fra et miljø, der var fortrolig med kirke og kristentro, rettede i sin tid kritik mod kirken som institution.

Igennem hele forfatterskabet forsøgte han samtidig med held at vriste det bærende ud af institutionens ofte kvælende favntag, nemlig evangeliet, og især i de bedste og mest læste noveller, bl.a. "Paaskeklokken", "Agerhønen" og "Høstgildet", lykkedes det i fiktionen for Martin A. Hansen at give samme evangelium en frugtbar og livsnødvendig plads midt i livet. Foredraget handler om dette skisma, som også blev et personligt anliggende for Martin A. Hansen. Det finder senere i forfatterskabet et stærkt fiktivt udtryk i romanen "Løgneren", men det forløses også sluttelig i det store værk "Orm og Tyr".