Mariner. Torsdag den 19. september kl. 19.00 ca. 21.00 - Foredragene "På sporet af havets ulve" og "Delfinerne i Orions Bælte". ved Peter Østrin, Master Mariner, Helsingør. På sporet af havets ulve.
Forelæsningen giver løsningen på gåden om hvor spækhuggerne ved Skagen kommer fra, og hvorfor de viser sig ved Grenen i primært i sommerhalvåret.
Da der teoretisk kan være tale om tre spækhuggerbestande fra Nordøstatlanten, gennemgås økologien for alle tre bestande og der konkluderes hvilken bestand, der udgør sommergæsterne.
Da sommergæsterne har en meget stærk tilknytning til bestemte oceanografiske og marinbiologiske fænomener, der i dag fagligt anses for en kultur, beskrives disse ved at følge deres over 1000 kilometer lange vandringsrute fra overvintringsområdet til Skagerak og retur. Da sommergæsterne er 100 % afhængige af en fiskeart beskrives dennes økologi sideløbende.
Hvor spækhuggerne i Nordøstatlanten mødes for at parre sig har indtil nu været ukendt, men en serie hidtil hemmeligholdte citizen science observationer løser gåden.
Da spækhuggernes oceaniske verden kan være lettere uoverskuelig for normale mennesker, præsenteres den udover unikke feltfotografier gennem specialkort og 3D-modeller.
Forelæsningen er en oversat og udvidet version af en universitetsforelæsning, jeg afholdt i februar og medtager helt ny viden.
Delfinerne i Orions Bælte
Da Århus Universitets Havpattedyrsektion har gennemført et pilotprojekt, hvor de har oprettet undersøiske lytteposter for at registrere tandhvaler på Gule Rev og Store Rev, og trods en del vanskeligheder fået spændende data med hjem, er det interessant at sammenligne deres resultater ved at se mine tidligere citizen science studier i samme havområde.
Marsvin er overalt i området hele året, men man kan kun få pålidelige data fra dedikerede surveys, da de stort set overses ved tilfældige observationer, der er grundlaget for mine studier. De nævnes derfor kun sporadisk.
Hvidnæsen, der er den hyppigst observerede tandhval i havområdet, idet arten sætter pris på at surfe i RV Danas bølgesystemer, således at det var muligt at få nærbilleder af deres spændende adfærd og aflure dem et par hemmeligheder, Samtidig vi fik ved et tilfælde indsigt i hvilke frekvenser deres sonar og kommunikation foregår på, før det var undersøgt af forskere bortset fra US Navy. Ved at kombinere feltobservationerne med strandingsdata og data fra Island argumenterer jeg for at hvidnæserne yngler i den danske del af Nordsøen, og dermed er berettiget til at blive optaget i den danske faunaliste.
Vågehvalen forekommer også i området, og ligesom med hvidnæserne kunne jeg dokumenter dens årsrytme, og løse gåden om, hvor Kadaverbanken ligger.
Finhvalen forekommer sporadisk i området, hvilket blev klart bevist ved strandingen ved Blokhus i 2018.
Da forekomsten af delfiner og hvaler i Orions Bælte skyldes de unikke oceanografiske forhold og det deraf følgende meget produktive økosystem beskrives disse med kort og 3D-modeler.
Forelæsningen afsluttes med en kort film, der viser hvidnæserne spændende adfærd i havoverfladen, men også dybt nede i havet, hvor de blev filmet af en undervandsrobot. Filmen slutter med en optagelse fra Nordnorge, der viser spækhuggernes karruseljagt på sildestimerne.
Dette dobbelte foredrag er GRATIS, men kræver tilmelding senest dagen før klokken 16.00 på mail til skagengraafyr@nst.dk med information om antal personer.
Foto(s):
Peter Østrin.
Forelæsningen giver løsningen på gåden om hvor spækhuggerne ved Skagen kommer fra, og hvorfor de viser sig ved Grenen i primært i sommerhalvåret.
Da der teoretisk kan være tale om tre spækhuggerbestande fra Nordøstatlanten, gennemgås økologien for alle tre bestande og der konkluderes hvilken bestand, der udgør sommergæsterne.
Da sommergæsterne har en meget stærk tilknytning til bestemte oceanografiske og marinbiologiske fænomener, der i dag fagligt anses for en kultur, beskrives disse ved at følge deres over 1000 kilometer lange vandringsrute fra overvintringsområdet til Skagerak og retur. Da sommergæsterne er 100 % afhængige af en fiskeart beskrives dennes økologi sideløbende.
Hvor spækhuggerne i Nordøstatlanten mødes for at parre sig har indtil nu været ukendt, men en serie hidtil hemmeligholdte citizen science observationer løser gåden.
Da spækhuggernes oceaniske verden kan være lettere uoverskuelig for normale mennesker, præsenteres den udover unikke feltfotografier gennem specialkort og 3D-modeller.
Forelæsningen er en oversat og udvidet version af en universitetsforelæsning, jeg afholdt i februar og medtager helt ny viden.
Delfinerne i Orions Bælte
Da Århus Universitets Havpattedyrsektion har gennemført et pilotprojekt, hvor de har oprettet undersøiske lytteposter for at registrere tandhvaler på Gule Rev og Store Rev, og trods en del vanskeligheder fået spændende data med hjem, er det interessant at sammenligne deres resultater ved at se mine tidligere citizen science studier i samme havområde.
Marsvin er overalt i området hele året, men man kan kun få pålidelige data fra dedikerede surveys, da de stort set overses ved tilfældige observationer, der er grundlaget for mine studier. De nævnes derfor kun sporadisk.
Hvidnæsen, der er den hyppigst observerede tandhval i havområdet, idet arten sætter pris på at surfe i RV Danas bølgesystemer, således at det var muligt at få nærbilleder af deres spændende adfærd og aflure dem et par hemmeligheder, Samtidig vi fik ved et tilfælde indsigt i hvilke frekvenser deres sonar og kommunikation foregår på, før det var undersøgt af forskere bortset fra US Navy. Ved at kombinere feltobservationerne med strandingsdata og data fra Island argumenterer jeg for at hvidnæserne yngler i den danske del af Nordsøen, og dermed er berettiget til at blive optaget i den danske faunaliste.
Vågehvalen forekommer også i området, og ligesom med hvidnæserne kunne jeg dokumenter dens årsrytme, og løse gåden om, hvor Kadaverbanken ligger.
Finhvalen forekommer sporadisk i området, hvilket blev klart bevist ved strandingen ved Blokhus i 2018.
Da forekomsten af delfiner og hvaler i Orions Bælte skyldes de unikke oceanografiske forhold og det deraf følgende meget produktive økosystem beskrives disse med kort og 3D-modeler.
Forelæsningen afsluttes med en kort film, der viser hvidnæserne spændende adfærd i havoverfladen, men også dybt nede i havet, hvor de blev filmet af en undervandsrobot. Filmen slutter med en optagelse fra Nordnorge, der viser spækhuggernes karruseljagt på sildestimerne.
Dette dobbelte foredrag er GRATIS, men kræver tilmelding senest dagen før klokken 16.00 på mail til skagengraafyr@nst.dk med information om antal personer.
Foto(s):
Peter Østrin.
