Arkiv: Overstået event
Kulhuset, Krik

Krik Strandvej 68, Vestervig

Donnerstag 12. September 2024, 19:30 - 21:30.



Klassische Musik

Koncertforedrag om C.E.F. Weyse

Koncertforedrag med cand.mag. Christian Tobiassen og Vestervig Kammerkor i anledning af Weyses 250 års jubilæum.

I anledning af Weyses 250-års jubilæum inviteres der til foredrag med Cand.mag. Christian Tobiassen om Weyses liv og København i den første halvdel af 1800-tallet. Måske er Weyse ikke en komponist, som hvert et skolebarn kender navnet på, og måske er det ikke alle voksne, der umiddelbart kan placere ham i den danske kulturhistorie. Men alle kender Weyse - for alle kender hans sange: Den signede dag, Julen har bragt, Nu titte til hinanden og I østen stiger solen op - bare for at nævne et par stykker - har gjort ham til allemandseje; disse udødelige sange følger os bogstaveligt talt fra vugge til grav. Af den grund alene, fortjener Christoph Ernst Friedrich Weyse en hyldest og særligt i år, hvor han ville være fyldt 250 år.

Vi kender meget til Weyses liv, blandt andet gennem hans selvbiografi og den store samling breve, som vi har fra hans hånd. Her møder vi både den skarpe, humoristiske musik-entreprenør, som gjorde hele København til sin legeplads, og den bitre mand der vidste, at var han blevet stor købmand, som hans far ønskede, og ikke en simpel musicus, havde han måske fået den pige, han elskede.

Ved foredraget møder vi personen bag de kendte sange synges af Vestervig Kammerkor.

Christian Tobiassen er cand.mag. i filosofi og ansat som projektleder i det danske barokorkester Concerto Copenhagen. I 10 år var Christian producent og manager i vokalensemblet Musica Ficta, hvor han gennem ensemblets kunstneriske leder Bo Holten fik kendskab og interesse for den danske musikhistorie. Den danske sangskat har en særlig plads i Christians hjerte både som praksis og som kulturhistorisk fænomen.

Eintritt frei

Lesen Sie mehr auf der Website