MCH Herning Kongrescenter

Østergade 37, Herning

Freitag 3. Januar 2025, 20.



Rock/Pop

Jeff Buckley - En hyldestkoncert

Fredag 3. Januar 2025 kl. 20.00. Jeff Buckley - Hyldestkoncert i Herning.

Fem af Danmarks mest fremtrædende sangere fejrer den amerikanske singer-songwriter Jeff Buckley, når de optræder i MCH Herning Kongrescenter fredag den 3. januar 2025. I år markerer 30-årsjubilæet for Buckleys ikoniske album Grace. De dygtige kunstnere Nicklas Sahl, Silas Bjerregaard, Kira Skov, Bjørn Fjæstad og Ginne Marker fortolker musikken og myten om Jeff Buckley og skaber en magisk aften med fokus på både det menneskelige og musikalske.

'Grace' - Et tidløst mesterværk

Grace, Jeff Buckleys unikke debutalbum, har gennem årene fastholdt sin betydning og berører stadig nye generationer. Albummet, der udkom den 23. august 1994, og blev Buckleys eneste fulde studiealbum, fylder 30 år i 2024. Til ære for dette, er et særligt hold af danske sangere og musikere samlet for at præsentere Jeff Buckley - En Hyldestkoncert. "For mig er Grace et uundgåeligt mesterværk, som rørte mig dybt allerede i min gymnasietid med dets rå udtryk og Jeff Buckleys enestående vokal," fortæller Silas Bjerregaard, en af de medvirkende. "Buckleys tidlige død gav albummet en mytisk status, men selv 30 år senere står det som et af rockmusikkens mest betydningsfulde værker og er indbegrebet af 90'erne." Aftenen byder også på et fremragende band bestående af bassist Troels Skjærbæk, guitarist Rune Kjeldsen, trommeslager Jesper Lind og Henrik Lindstrand på keys, kendt fra rockbandet Kashmir. For Lindstrand har Grace også en særlig betydning: "Da jeg første gang hørte albummet i 1998, skyllede det over mig med en intensitet og sjælfuldhed, der stadig påvirker mig i dag. Grace er mere end en klassiker - det er et tidløst værk."

En musikalsk arv, der lever videre

Jeff Buckleys karriere blev tragisk afbrudt, da han den 29. maj 1997 mistede livet i en drukneulykke, kun tre år efter Grace blev udgivet. Han efterlod sig et ufuldendt album, My Sweetheart The Drunk, som senere udkom posthumt i 1998 som en samling demoer og skitser. Buckleys unikke talent har påvirket mange store kunstnere, herunder Thom Yorke, Chris Martin og Matt Bellamy, og hans musik fortsætter med at inspirere generationer verden over. Jeff Buckley mestrede også evnen til at gøre andres sange til sine egne, uanset om han fortolkede Edith Piaf, Nina Simone, Dylan eller Cohen. Netop derfor har hans musik og Grace fortsat en så stor betydning 30 år efter udgivelsen. Tag del i en uforglemmelig aften og oplev Buckleys sange i både genkendelige og nye fortolkninger fredag den 3. januar i MCH Herning Kongrescenter.

SPISNING
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00 Aftenens menu er Teater Kælderens nytårstapas kr. 225,-. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26.

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website