Arkiv: Overstået event
Apotekersamlingen

Østerågade 9, Aalborg

Samstag 14. Dezember 2024, 11.15-15.45.



Für Kinder

Det' for børn: Mystisk medicin i det gamle apotek

I næsten 350 år lå der et apotek i Jens Bangs Stenhus. Nu kan børnene tage far og mor med op på stenhusets loft og lære at lave gammeldags medicin.

Her kan I slå tabletter på verdens første tabletmaskine, blande brusende medicinsk sodavand i dan magiske kande og lave tandpulver af blæksprutteskaller og røde lus. I får også lov at smage på apotekerens lakridspastiller

Før vi går i gang med at blande medicin, får I en kort rundvisning i alle tingene fra det gamle apotek. Her er hundredvis af krukker, skuffer og andre beholdere med alle de råvarer, som apotekeren skulle bruge for at blande medicin. Urter fra alverdens lande, magisk jord fra Malta og tørret blod fra en ged. I får også mulighed for at se alle destillationsapparaterne, mikroskopet og al det andet udstyr, som apotekeren brugte, når han lavede medicin

Aktiviteten er især for børnefamilier med børn fra ca. syv år og op, men alle er velkomne

Bemærk, at adgang til Apotekersamlingen foregår via trappe til 4. sal. Der er ingen elevator eller anden adgangsvej egnet for barnevogne, kørestole eller gangbesværede

Mødestedet er i museumsbutikken i stenhusets stueetage.

I museumsbutikken er der samme dag gratis smagsprøver gammeldags julegodter i form af kandiseret ingefær og for de voksne er der også mulighed for at smage renæssance-elskovsmidlet Ipocras. Det er også i butikken, man kan købe varer som eksempelvis lakridstandpasta og gammeldags og spiselige sukkerstokke til juletræet.

Varighed 45 minutter.
Pris: 60 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr
Hvor: Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, 9000 Aalborg

Tidspunkter:
Kl. 11.15-12.00
Kl. 12.30-13.15
Kl. 13.45-14.30
Kl. 15.00-15.45

Foto(s):
Nordjyske Museer.

Lesen Sie mehr auf der Website