Svenstrup Sognegård

Gammel Viborgvej 19, Svenstrup J

Donnerstag 23. Januar 2025, 19-21.



Vorträge

Foredrag om de danske SS-desertører og deres skæbner under 2. Verdenskrig

Dennis Larsen er historiker og museumsinspektør og har skrevet bogen "Faldne engle og knoglemænd". Denne aften fortæller han historien om de ukendte danske SS-desertører.

Bogens åbningstekst rammer læseren lige i hjertet. Et citat fra et afskedsbrev af den 22-årige danske SS-soldat, Hans Otto Hausgaard Andersen, til sin familie: "Elskede alle. I får mig altså ikke at se mere. Jeg skal dø her til morgen kl. 06.30. Jeg blev ikke benådet..."

På baggrund af et unikt og ukendt arkivmateriale fortæller Dennis Larsen en række skæbnehistorier, som føjer et nyt kapitel til dansk besættelsestidshistorie.

Foredraget, som tager udgangspunkt i bogen, er historien om de ukendte danske SS-desertører og deres mange forskellige skæbner under 2. Verdenskrig.

Mænd som frivilligt gik i tysk krigstjeneste, men som fortrød, og for hvem det lykkedes at desertere. Mænd som det mislykkedes for og efterfølgende blev straffet for deres udåd af de tyske SS-krigsretter og derfor havnede i straffelejre og straffeafdelinger ved fronten.

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Svenstrup Bibliotek og Svenstrup Sognegård.

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website