Tobaksgaarden

Tobaksgården 7, Assens

Mittwoch 4. Dezember 2024, 18.



Sonstiges

Frank Lissner - Dinner & Foredrag

Kom til dinner og foredrag med Frank Lissner: Aftenen indledes med en lækker 3-retters middag, hvorefter Frank Lissner vil fortælle om USA - blandt andet om arbejdet ved den Internationale Koalition og om kulturforskelle.

Frank Lissner, tidligere chef for Jægerkorpset og brigadegeneral ved US Central Command i Tampa USA gennem 3 år, fortæller med et glimt i øjet om kulturforskellene mellem amerikanere og os danskere, krydret med en masse "fun facts". Et højaktuelt foredrag du ikke vil gå glip af. Frank Lissner er oberst af rang og er nu i gang med sin "næste karriere" efter en regelbunden pensionering fra Forsvaret i 2017. Frank har haft et utroligt spændende og udfordrende karriereforløb, hvor han bl.a. to gange har været udsendt til Afghanistan som chef for de udstationerede danske styrker. Han har på vegne af de danske specialstyrker, der var udsendt til Afghanistan i 2002 modtaget Presidential Unit Citation (PUC) af USA's daværende præsident George Bush - en af de højeste udmærkelser man kan give enheder i det amerikanske forsvar. Du kender måske Frank Lissner fra medierne, hvor han var i vælten i kølvandet på den omstridte dokumentarfilm, Den Hemmelige Krig. For åben skærm blev han fremstillet som dybt utroværdig; beskyldt for i selskab med flere end 100 andre danske soldater at have løjet om antallet af fanger i Afghanistan og for at have skrevet falske rapporter. Obersten blev ved Østre landsret og senere Højesteret frifundet for alle anklager. Frank var i 2013-2016 udstationeret til Tampa i Florida sammen med sin familie og aftenens foredrag vil være fokuseret omkring kulturelle forskelle mellem amerikanere og danskere og de særlige udfordringer der er, når man som dansker skal integreres i det amerikanske samfund. Menuen består af: Koldrøget laks med fennikelsaute samt maltcrumble og urtemayo samt brøndkarse. Oksemørbrad med råstegte grønsager samt ovnstegte kartofler og bearnaisesauce samt timian. Cheesecake med Amerana kirsebærsauce samt nøddecrumble og krystalliseret chokolade. Pris incl. foredrag kr. 295.

Eintritt: 375 kr + evt. gebyr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Filmvorführungszeiten suchen