Skanderborg Bryghus A/S

Danmarksvej 17, Skanderborg

Mittwoch 23. April 2025, 19.



Show/Stand up

Comedy på Bryghuset

Kom til en sjov aften på bryghuset med comedy præsenteret af Valdemar Pustelnik, Jonas Mogensen og Mikkel Klint Thorius.

Comedy på Skanderborg Bryghus!

Døre åbner kl. 17

Showet starter kl. 19:00
Showet slutter kl. 21:00
Bryghuset lukker og slukker klokken 21:30

Der kan bestilles flæskestegssandwich og maden serveres fra kl. 17-18.30

Billetter:

Siddeplads 240.- inkl. 1x fadøl 33cl.

Siddeplads 300.- inkl. 1x flæskestegssandwich + 1x fadøl 33cl.

Pladserne er først til mølle. Kom derfor i god tid hvis i er større grupper, som ønsker at sidde sammen.

Aftenens Stand-upper er:

Onsdag 23. april:

Jonas Mogensen

Jonas Mogensen vandt i 2015 talentprisen ved Zulu Comedy Galla og har siden da vist sit store talent både på livescenen og på TV. Derudover har han gjort sig som tekstforfatter på diverse underholdningsprogrammer, indtil han og makkeren, Kasper Gross, fik hul igennem med deres egen tv-serie, Minkavlerne, der igennem 3 sæsoner har vist sig at være en regulær seermagnet for TV2 Zulu. Sidst, men ikke mindst, så udmærkede han sig i efteråret 2021 ved at vinde 5. sæson af TV2's store underholdningssucces, Stormester.

Jonas Mogensen har en unik evne til at se det store i det små, fra en helt skæv vinkel og med så tør en levering, at man ikke kan holde grinene tilbage.

Mikkel Klint Thorius

Mikkel Klint Thorius er en af de store nye stjerner på den danske stand-up scene. Hans materiale spænder bredt, når han både kommer omkring samfundsforhold, overvågning, politik og ikke mindst sin egen generations dumheder.

Mikkel er udstyret med en stor portion selvironi, som han bruger til at behandle sit eget livs begivenheder.
Du kender Mikkel fra Comedy Fight Club Live på TV2 Zulu, som han i øvrigt også vandt! Sit første one man show "Hvid skyld", der også udkom hos Netflix. Senest har han turneret Danmark med sit onemanshow "100% Måske".

Valdemar Pustelnik

Valdemar Pustelnik er Comedyklubbens faste vært og sørger for hygge og god stemning.
Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Valdemar er vært på podcasten "Den dumme dumme quiz", og har spillet med i en række tv-produktioner, hvor han bl.a. har været med i flere sæsoner af Zulu Open Mic på Tv2 Zulu.
Valdemar har 5 soloshows i bagagen og spillede i 2023 og 2024 sit nyeste show "Gemmeleg".

Der er mulighed for at købe øl med hjem fra butikken.
NB: Aktionærkort, frivilligkort og ølkort kan ikke benyttes til arrangementet.

Eintritt: 240-300 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen