Munkensdam Gymnasium

Tøndervej 100, Kolding

Montag 24. Februar 2025, 19-21.



Vorträge

Kolding Talks: I skyggen af en rocker - kvindernes historie

Kom helt tæt på en subkultur, hvor kvindernes historie sjældent bliver fortalt.

Et arrangement fra Kolding Talks

I dette foredrag kommer publikum ind i hjertet af rockernes hverdag, når kriminolog Stine Lukowski og kriminalreporter Christina Ehrenskjöld fortæller om de forskellige roller, kvinderne har spillet i rockermiljøet gennem tiden.

Med på scenen er også Ditte Kronborg, som fortæller sin personlige historie om at være datter af en rocker og hvad det har betydet for hende, at vokse op i den del af samfundet. Hun fortæller om hvordan det er lykkedes hende at være mønsterbryder og bryde med den sociale arv.

Publikum får også et indblik i, hvordan kvindernes historie har udviklet sig, og de mange spørgsmål om identitet og tilhørsforhold, der opstår, når ens kærlighedspartner, søn eller far er en del af et kriminelt univers.

Stine Lukowski og Christina Ehrenskjöld har sammen skrevet bestselleren Kvinderne bag vesten - i skyggen af en rocker og kommer i løbet af foredraget ind på en lang række af de kvindeskæbner, de to har mødt igennem deres arbejde.

Der vil være rig mulighed for spørgsmål fra publikum.

Om foredragsholderne

Stine Lukowski, Cand.soc., kriminolog og socialrådgiver med særlige kompetencer og erfaring inden for kriminelle subkulturer. Stine Lukowski har i knap 20 år arbejdet i det kommunale og beskæftiget sig med opgaver inden for det kriminologiske felt. Hun har på både strategisk og operativt plan beskæftiget sig med proaktive og reaktive indsatser målrettet rocker- og bandemiljøet. Siden 2011 har Stine beskæftiget sig med exit fra rocker og bandemiljøet, både som exitkoordinator og mentor.

Christina Ehrenskjöld, journalist og forfatter, har beskæftiget sig med politi- og retsreportage og gravet i lukkede kriminelle miljøer i snart 20 år. Som journalist på Ekstra Bladet stod hun bag den prisbelønnede podcast "Præsten fra Helvede". Det gjaldt senere tv-dokumentaren af samme navn på Viaplay. Senest i rækken af podcasts er "Hestepigen fra helvede" om et mordkomplot på Djursland, som kan høres på Podimo.

Foredraget er et Kolding Talks arrangement

Kolding Talks er skabt i samarbejde mellem aftenskoler og biblioteket i Kolding med det formål, at udvikle og eksperimentere med forskellige debatkoncepter med fokus på at inddrage publikum i debatten. Fordi vi tror på, at samtale fremmer forståelsen.

Eintritt: 195 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen Lesen Sie mehr auf der Website