Kunstbygningen Tinghuset

Torvet 5, Ebeltoft

Sonntag 5. Januar 2025 bis Freitag 31. Januar 2025, 11:00 - 16:00.

Veranstalter: Ebeltoft Kunstforening



Bildende Kunst (Musik)

Dødishuller - Maleri og Musik skabt i Mols Bjerge

Udstilling og koncerter på Tinghuset i Ebeltoft. Oliemalerier, lydinstallation, akvareller, mobiler, fotos, kalligrafi Kunstnertrio: Karina Asta Jensen: Billedkunst. Vibe Ulbrandt: Musik og kalligrafi. Niels Ulbrandt: Musik.

Det smukt formede landskab i Mols Bjerge består af utallige dødishuller. Udstillingen er en helhed, der især er skabt med inspiration fra dødishullerne Helligkilde, Tinghulen og det mere skjulte ved Langemose.
Kunstnertrioen er optaget af at formidle naturens fortælling, der viser sig gennem geologiske landskabsformer, flora og fauna. Mols Bjerge viser store begivenheder der har formet jordskorpen, og rækker langt ud over vores egen levetid og kultur. De tre kunstnere samarbejder gennem forskellige visuelle og auditive udtryk, for at finde inspiration til hvordan vi kan lytte til, forstå og være en del af naturen. De har researchet, oplevet og arbejdet midt i den subtile skønhed og dynamik i dødishullerne, og omsat det i fortættet form til maleri, musik og poesi.

Kunstnertrioen har fået tildelt Europæisk Kulturbooster gennem Europæisk Kulturregion, et seks måneders strategiforløb der inkluderer en rejse. Forløbet med projektnavnet "Exploring Wilderness through Art", har til formål at skabe nye europæiske samarbejder.

Karina Asta Jensen:
Oliemalerier på lærred
Akvareller og blandform på håndlavet papir
Mobiler af naturmaterialer fundet i Mols Bjerge

Vibe Ulbrandt:
Lydinstallation
Digte, kalligrafi på rispapir
Noder, kalligrafi på rispapir
Nattergalesang som kalligrafi-mobile
Koncerter

Niels Ulbrandt:
Lydinstallation
Koncerter

Der vil være fotos fra alle tre kunstnere, der viser processen og de områder i Mols Bjerge, der har inspireret til værkerne.

Ensemblet Toneregn: Vibe Ulbrandt og Niels Ulbrandt vil uropføre flere kompositioner ved koncerter i udstillingsperioden, inspireret af processen i Mols Bjerge.

KONCERTER MED TONEREGN

4. januar kl 15: Fri entré
"Lyd og poesi fra dødishuller" - ferniseringskoncert

Niels Ulbrandt: Klaver og laptop
Vibe Ulbrandt: Digtoplæsning, keltisk fløjte

18. Januar kl 15: Entré kr. 100,-
"Lyden af Langemose" og "Cyklus"

Vibe Ulbrandt: Stemme, keltisk fløjte, rammetromme, loop-pedal m.m.
Niels Ulbrandt: Klaver og laptop

25. januar kl 15: Entré kr. 100,-
"Nikkende Kobjælde" og "Vandspejlet"

Malthe Volfing Højager: Cello og effekter
Niels Ulbrandt: Klaver og laptop

Der er fri entré til udstillingen og ferniseringen.
Koncerterne 18. og 25. januar koster kr. 100,- i entré.

Eintritt frei

Lesen Sie mehr auf der Website