"Himmelhviskerne" er en mobil teaterperformance, der følger krigen som motiv gennem H.C. Andersens forfatterskab. I et optog gennem byen bliver eventyrene udfoldet via teater, musik, dans og en stærk visuel fortælling.
Selvom H.C. Andersen beskriver en tid historisk langt fra vores, er hans ord stadig aktuelle. I en "Lit de parade" over H.C. Andersens forfatterskab forfølger forestillingen krigen som motiv. Via eventyrene, detaljerede dagbogsnotater og nationale hymner bliver forestillingen til som et optog gennem det offentlige rum.
Forestillingen er en del af den nationale fejring af H.C. Andersens dødsdag den 4. august (1875), med visninger i Odense, Haderslev og Sønderborg (Augustiana Kunstpark og Kunsthal).
// Himmelhviskerne er en udendørs forestilling, og navnet på den allegoriske figur Våbensliberens nyeste album, der som en middelalderskjald har skrevet en ODE til F-35 kampflyene. Sammen med hans trup af dansere, sangere og med-performere bevæger de sig gennem byer og landskaber, hvor de i optrin giver stemme til albummets tekster, sange og billeddannelse. Optoget kommer til at trække en mytologisk ligvogn efter sig, der bærer spidsen af F-35 kampflyet, som lader os drage paralleller mellem fortid og nutid, mellem rustvogne og kanonlavetter der historisk blev trukket gennem snelandskaber i 1864, mellem det hyper-teknologiske og det nærmest analogt middelalderlige.
Eventyrene bliver et scenografisk billedtæppe for optrinene, når den "tapre landsoldat" vender hjem fra krigen i "Fyrtøjet", når tinsoldaten, støbes eller i fortællingen om "Den onde fyrste", der bliver besejret af en enkelt myg, mens han på kunstige flyvende skibe vil " (..) besejre Gud!" Et eventyr der blev genoptryk under besættelsen som en kommentar til krigen, mens vi i salmebogen kan synge H. C. Andersens krigssalme skrevet i katastrofeåret 1864:
"Jeg har en angst som aldrig før
som stod jeg foran dødens dør
og måtte ind og styrte ned
i mørke og i ensomhed.
Jeg drives frem med stormens hast,
Oh Herre, Herre, hold mig fast!"
// De træer, de drypper endnu
Det er et regionalt forankret projekt med et nationalt islæt, der undersøger den del af den sønderjyske folkesjæl som knytter sig til krigshistorien, om grænselandet og forståelsen af det at høre sammen. En genkommen samtale, som træder direkte ud af H.C. Andersens tid, og peger på nationale og internationale spændinger om storpolitik, grænser og spørgsmålet om - Hvem vi skal holde med? Med F-35 kampflyene i Skrydstrup, der som en almægtig gud hvisker over himlen, lytter projektet til hvisken og hævder, at flyene forbinder landsdelen til den geopolitiske rumlen ude i verden. En rumlen, der omsættes til tekst og musik, som en måde til at kunne begribe sorgen, angsten, og de dybder af eksistensen, man som soldat rammes af, når alting er sat på spidsen. Performancen forvandler stedet den kører igennem, til et mystisk, nærmest mytisk rum, der gennem to timer fortæller om de store begivenheder, med fokus på de små fortællinger.
Selvom H.C. Andersen beskriver en tid historisk langt fra vores, er hans ord stadig aktuelle. I en "Lit de parade" over H.C. Andersens forfatterskab forfølger forestillingen krigen som motiv. Via eventyrene, detaljerede dagbogsnotater og nationale hymner bliver forestillingen til som et optog gennem det offentlige rum.
Forestillingen er en del af den nationale fejring af H.C. Andersens dødsdag den 4. august (1875), med visninger i Odense, Haderslev og Sønderborg (Augustiana Kunstpark og Kunsthal).
// Himmelhviskerne er en udendørs forestilling, og navnet på den allegoriske figur Våbensliberens nyeste album, der som en middelalderskjald har skrevet en ODE til F-35 kampflyene. Sammen med hans trup af dansere, sangere og med-performere bevæger de sig gennem byer og landskaber, hvor de i optrin giver stemme til albummets tekster, sange og billeddannelse. Optoget kommer til at trække en mytologisk ligvogn efter sig, der bærer spidsen af F-35 kampflyet, som lader os drage paralleller mellem fortid og nutid, mellem rustvogne og kanonlavetter der historisk blev trukket gennem snelandskaber i 1864, mellem det hyper-teknologiske og det nærmest analogt middelalderlige.
Eventyrene bliver et scenografisk billedtæppe for optrinene, når den "tapre landsoldat" vender hjem fra krigen i "Fyrtøjet", når tinsoldaten, støbes eller i fortællingen om "Den onde fyrste", der bliver besejret af en enkelt myg, mens han på kunstige flyvende skibe vil " (..) besejre Gud!" Et eventyr der blev genoptryk under besættelsen som en kommentar til krigen, mens vi i salmebogen kan synge H. C. Andersens krigssalme skrevet i katastrofeåret 1864:
"Jeg har en angst som aldrig før
som stod jeg foran dødens dør
og måtte ind og styrte ned
i mørke og i ensomhed.
Jeg drives frem med stormens hast,
Oh Herre, Herre, hold mig fast!"
// De træer, de drypper endnu
Det er et regionalt forankret projekt med et nationalt islæt, der undersøger den del af den sønderjyske folkesjæl som knytter sig til krigshistorien, om grænselandet og forståelsen af det at høre sammen. En genkommen samtale, som træder direkte ud af H.C. Andersens tid, og peger på nationale og internationale spændinger om storpolitik, grænser og spørgsmålet om - Hvem vi skal holde med? Med F-35 kampflyene i Skrydstrup, der som en almægtig gud hvisker over himlen, lytter projektet til hvisken og hævder, at flyene forbinder landsdelen til den geopolitiske rumlen ude i verden. En rumlen, der omsættes til tekst og musik, som en måde til at kunne begribe sorgen, angsten, og de dybder af eksistensen, man som soldat rammes af, når alting er sat på spidsen. Performancen forvandler stedet den kører igennem, til et mystisk, nærmest mytisk rum, der gennem to timer fortæller om de store begivenheder, med fokus på de små fortællinger.
Eintritt frei
