Krabasken - Amatørteater

Bredegade 11C, Slagelse

Freitag 23. Mai 2025, 19.30.



Tanz

Fragmenter - en danseforestilling

Krabasken præsenterer stolt sit nye amatør-dansekompagni! Dette initiativ er skabt for at samle danseglade amatører i et inspirerende fællesskab, hvor kreativitet og bevægelse er i fokus.

Kompagniet giver mulighed for at udforske dansens verden gennem både klassiske og moderne koreografier og fordybe sig i scenekunstens magi.

Forestillingen "Fragmenter" udfolder sig omkring et simpelt, men symbolsk objekt: et bord, der gennem generationer går i arv. Bordet, som har været vidne til livets store og små øjeblikke, bærer historiens fragmenter videre og afslører glimt af familieliv, konflikter, kærlighed og tab. Med hver ny generation bliver bordet et sted, hvor minder vækkes til live gennem bevægelser, og hvor glemte hemmeligheder igen kommer til syne.

Danserne skildrer forskellige perioder i historien, hvor bordet har været centrum for samtaler, fester, stridigheder og stilhed. Fra en families udfordringer i krigstid til glæden ved et barns fødsel, udforsker forestillingen, hvordan historien gentager sig, hvis vi glemmer de erfaringer, der er formidlet videre fra tidligere generationer.

Gennem kraftfulde koreografier og bevægelser, der spænder fra intense og kaotiske til rolige og intime, viser danserne, hvordan bordet er en tavs vogter af fortidens fragmenter. Det repræsenterer fortidens vægge, der, hvis de kunne tale, ville advare os om, at vi ikke må gentage historiens fejl - men også minde os om de smukke øjeblikke, vi har arvet.

Eintritt: Standard 50,0

Eintrittskarten kaufen/bestellen