Hvornår begyndte de første turister at bestige Himmelbjerget bare for at nyde udsigten? Museumsinspektør Mikael Frausing fortæller om 1800-tallets nye rejsevaner.
Lystrejserne - også kaldet turistrejser - afløste i 1800-tallet adelens Grand Tour som rejseideal og skabte helt nye fortællinger om nationale landskaber, oldtid og historie. Himmelbjerget blev lige fra begyndelsen en af landets vigtigste turistattraktioner, der kunne repræsentere Jyllands natur som mere storladen og kraftfuld i kontrast til øernes milde bøgeskove og blide kyster.
I slutningen af 1700-tallet indledtes en revolution i europæernes rejsevaner. Dannelsesrejser for unge adelsmænd, deres Grand Tour, havde i århundreder stået som et rejseideal og privilegium for samfundets allerøverste elite. Men nu begyndte nye grupper at rejse: Ægtepar, familier, kvinder og gamle tog på kurophold og lystrejser, der havde både sundhed, fornøjelse og lærdom som deres formål. Den nye rejsemode var en ny måde at opdage verden på, som handlede om kulturel dannelse og national identitet, og gav anledning til en helt ny betegnelse: turister.
"Enhver djævel regerer i sin tid, og nu er rejsebeskrivelser i moden", skrev en dansk rejseforfatter i 1796, og nogle år senere udkom den første samlede rejsebeskrivelse over Danmark. Snart myldrede københavnerne i hundredevis, endog tusindevis, til Møns Klint, hvor de promenerede med hat, spadserestok, sommerkjoler og parasol, I modsætning hertil var Jylland stadig eksotisk, mørkt, øde - og meget langt væk.
Den kendte historiker Christian Molbech fandt "ægte dansk bjergnatur" ved sit besøg på Himmelbjerget i 1828, og to år senere foretog Christian 8., mens han endnu var kronprins, også en opstigning, hvor fattede en livslang interesse for Silkeborg og Søhøjlandet. St. St. Blicher beskrev i novellen Himmelbjerget en lystrejse til bjergets top, hvorfra han i timevis måtte nyde Jyllands natur i al dens ensomme majestæt. Senere fulgte forfattere, malere, Himmelbjergfester, Hjejlen, kanoer, mountainbikes, monumenter, souvenirs, skoleklasser og turister i hobetal. Udsigten over Julsø og de store midtjyske skove er stadig Danmarks smukkeste - men handler turisme egentlig stadig om dannelse og natonal identitet?
Tid: Mandag 17. marts kl. 19.30
Sted: Hovedgårdens café
Pris og tilmelding: https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1368&M=NewsV2&PID=147, 65 kr. (gratis for medlemmer af museumsforeningerne).
Lesen Sie mehr auf der Website
Lystrejserne - også kaldet turistrejser - afløste i 1800-tallet adelens Grand Tour som rejseideal og skabte helt nye fortællinger om nationale landskaber, oldtid og historie. Himmelbjerget blev lige fra begyndelsen en af landets vigtigste turistattraktioner, der kunne repræsentere Jyllands natur som mere storladen og kraftfuld i kontrast til øernes milde bøgeskove og blide kyster.
I slutningen af 1700-tallet indledtes en revolution i europæernes rejsevaner. Dannelsesrejser for unge adelsmænd, deres Grand Tour, havde i århundreder stået som et rejseideal og privilegium for samfundets allerøverste elite. Men nu begyndte nye grupper at rejse: Ægtepar, familier, kvinder og gamle tog på kurophold og lystrejser, der havde både sundhed, fornøjelse og lærdom som deres formål. Den nye rejsemode var en ny måde at opdage verden på, som handlede om kulturel dannelse og national identitet, og gav anledning til en helt ny betegnelse: turister.
"Enhver djævel regerer i sin tid, og nu er rejsebeskrivelser i moden", skrev en dansk rejseforfatter i 1796, og nogle år senere udkom den første samlede rejsebeskrivelse over Danmark. Snart myldrede københavnerne i hundredevis, endog tusindevis, til Møns Klint, hvor de promenerede med hat, spadserestok, sommerkjoler og parasol, I modsætning hertil var Jylland stadig eksotisk, mørkt, øde - og meget langt væk.
Den kendte historiker Christian Molbech fandt "ægte dansk bjergnatur" ved sit besøg på Himmelbjerget i 1828, og to år senere foretog Christian 8., mens han endnu var kronprins, også en opstigning, hvor fattede en livslang interesse for Silkeborg og Søhøjlandet. St. St. Blicher beskrev i novellen Himmelbjerget en lystrejse til bjergets top, hvorfra han i timevis måtte nyde Jyllands natur i al dens ensomme majestæt. Senere fulgte forfattere, malere, Himmelbjergfester, Hjejlen, kanoer, mountainbikes, monumenter, souvenirs, skoleklasser og turister i hobetal. Udsigten over Julsø og de store midtjyske skove er stadig Danmarks smukkeste - men handler turisme egentlig stadig om dannelse og natonal identitet?
Tid: Mandag 17. marts kl. 19.30
Sted: Hovedgårdens café
Pris og tilmelding: https://www.museumsilkeborg.dk/kalender-visningsside?Action=1&NewsId=1368&M=NewsV2&PID=147, 65 kr. (gratis for medlemmer af museumsforeningerne).
Eintritt: 65 kr
