Café Carlos & Diego`s

Overgade 59B, Odense C

Mittwoch 30. April 2025, 18-21.



Vorträge

Kroppen huskede overgrebene

Denne aften starter vi med tapas, hvor der kan købes øl, vin og vand til. Derefter vil jeg fortælle om min opvækst, der på ydersiden så almindelig ud, men bag de fire vægge var præget af vold og incest.

De seksuelle overgreb var i mange år fortrængte, indtil jeg en dag følte mig skamfuld over en tilsyneladende ubetydelig hændelse. Det fik fortrængte erindringer om seksuelle overgreb til bogstavlig talt at ryste mit liv og min krop.
En dag begyndte kroppen pludselig at ryste. Fuldkommen vanvittigt, så min krop blev hevet rundt og jeg skreg, fordi det føltes som om min hjerne flækkede.
Det er heldigvis mange år siden, men jeg glemmer aldrig den dag erindringerne om de seksuelle overgreb, som jeg har været udsat for, kom op til overfladen.
Denne dag blev et vendepunkt i mit liv på rigtig mange områder. Jeg begyndte at interessere mig for kropslige processer og skrev efter nogle år den autofiktive roman "Slået Skæv"
Jeg har altid vidst, at min far var voldelig. Det var ligesom normalt i min familie. At far slog. Det andet - de seksuelle overgreb - var foregået i det skjulte og erindringerne om det er gradvist dukket op de sidste 24 år.
I dette foredrag vil jeg fortælle min historie og om hvordan jeg har tacklet at leve med konsekvenserne fra opvæksten
Der vil være mulighed for at købe et signeret eksemplar af bogen "Slået Skæv" og en pause halvvejs i foredraget.

Varighed: 2 timer
Anette Vinston Ritz
Cand. Idræt & Sundhed, forfatter til den autofiktive roman "Slået Skæv" og kropsterapeut i berøringsterapien, Rosenmetoden og TRE Trauma Release Exercises.
Bogaktuel med en fagbog juni 2025, der går 360 grader rundt om seksuelle overgreb.

Eintritt: 230 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen