Karens Minde Kulturhus

Wagnersvej 19, København SV

Samstag 26. April 2025, 17-19.



Gastronomie

Den store grønne fællesspisning - i Dansepavillonen

Kom som du er eller tag din ven, nabo, kollega eller hele familien med, når Café Karen samler sydhavnerne til en skøn grøn fællesspisning.

Som kulmination på en hel uge med fokus på bæredygtighed og klima skruer vi op for aktiviteterne lørdag d. 26. april og lader, sammen med en række lokale aktører, hele Karens Minde området summe med grønne initiativer, workshops, ponyridning mm.
Og når dagen nærmer sig sin afrunding, åbner vi kl. 17.00 den smukke Dansepavillon til en stor grøn fællesspisning, hvor der bliver serveret lækre grønne deleretter.
Menu:
Grillet broccoli m. dukkah på solsikkekerner og courgette-puré
Asparges med tomatsalsa, basilikum, vesterhavsost
Ovnbagte farvede gulerødder med nøddepesto
Små kartofler i grønne urter
Grøn salat med syltede grøntsager
Lækkert madbrød med piskede krydderurter
Billetter findes i begrænset omfang, så det er med at få sikret sig en plads.
Billetpris: 150 kr.
Der er halv pris for børn op til 10 år.

Billetsalget lukker onsdag d. 23. april kl. 17.00.

Den Store Grønne Fællesspisning er en del af Grønne Dage i Sydhavnen - en spirende forårsuge på Karens Minde, hvor en række lokale aktører sætter fokus på bæredygtighed og hjælper hinanden til at tænke mere grønt.
Vi vil samle sydhavnerne og blive bedre sammen til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære om, hvordan vi kan skabe større biodiversitet.
Uge 17 er FN's verdensmålsuge for bæredygtig udvikling, og derfor vil vi løbet af ugen lave en række aktiviteter for lokalområdets beboere, der handler om bæredygtig adfærd. På samme tid er det en fejring af vores skønne, grønne område med dyr og planter.

Eintritt: 75 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen