Kulturhuset i Arden

Bluhmesgade 19, Arden

Lördag 2 november 2024 till tisdag 31 december 2024, kl. 11:00.

Arrangör: Kulturhusforeningen Arden



Bildkonst

Udstilling, fernisering og intimkoncert - Kirsten Gitz-Johansen

Kunstneren bag den kommende udstilling i Kulturhuset er Kirsten Gitz.Johansen, som også er kendt som skaberen af gade- og masketeatret Dunkelfolket, som nu har eksisteret siden 1989.

Udstillingen markeres med en fernisering lørdag d. 2.november og traditionen tro bliver den ledsaget af en intimkoncert som denne gang er med 2 lokale musikere, pianist og organist Lars E.Jørgensen og guitaristen Jesper Christiansen.
Kirsten startede som billedskærer 1979 med at lave relieffer og senere masker i træ, som blev grundlaget for Dunkelfolket, og arbejdede med dem indtil 2012, hvor hun flyttede fra Fosdalen til Aalborg, hvor hun nu er bosat.
Efter flytningen kastede hun sig over billedkunsten og begyndte at male, og har nu sit eget atelier, hvor hun skaber de malerier som vises på udstillingen.Malerierne hænger ofte sammen i serier og henter inspiration i forskellige livsområder, som giver motiv, farve og form til den kunstneriske proces.
Ved ferniseringen vil Kirsten Gitz-Johansen fortælle om sine billeder og processen bag dem.
Det traditionelle musikalske indslag ved ferniseringen er denne gang en lille jazzkoncert med pianisten Lars E Jørgensen, som netop er tiltrådt som ny organist ved Arden Kirke samt guitaristen Jesper Christiansen.
De 2 dygtige lokale musikere vil spille de største hits fra jazzens historie og dykke ned i den store amerikanske
sangskat. Jesper Christiansen er uddannet guitarist fra det rytmiske musikkonservatorium i København og Aalborg og har siden optrådt i diverse musikalske sammenhænge bla. med egne kompositioner på Cph Jazzfestival og har været gæste solist ved Klüvers Big band.Lars Jørgensen er organist i Arden kirke, men er ikke bleg for at spille jazz. Han er uddannet på konservatoriet i rytmisk klaver og har i mange år spillet i forskellige jazz, pop og rock sammenhænge.

Fri entré