Anmelderrost forestilling med Ina-Miriam Rosenbaum som den tysk jødiske filosof Hannah Arendt. Vi følger flugten fra nazisterne, og hendes insisteren på at det moralske regnskab ikke kan gøres op i sort og hvidt, men at nuancerne skal frem.
En anmelder- og publikumrost succesfuld forestilling om den tysk jødiske filosof Hannah Arendt.
Ina-Miriam Rosenbaum indtager scenen som den aldrende filosof. Vi møder hende i 1975, hvor hun er i København for, som den første kvinde, at modtage Sonningprisen.
Mens hun skriver sin takketale, driver stemmer fra fortiden hende rundt i en turbulent fysisk strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet og politiske teorier hun har formet på baggrund af dramatiske hændelser i hendes liv. Vi er med hende på flugt fra nazisterne i 1930'ernes Berlin, som interneret i fransk fangelejr, som statsløs i Amerika og følger hende, når hun som korrespondent for The New Yorker rapporterer fra processen mod topnazisten Alf Eichmann. Med besk vid og skarphed argumenterer hun imod både anklageren og den tiltalte i sin søgen efter sandhed bag Holocaust. Selv om verdenssamfundet protesterer, insisterer Arendt på, at det moralske regnskab ikke kan gøres op i sort og hvidt, men at nuancerne skal frem.
Dramaturgisk opbygning:
I første akt møder vi Arendt i 1975 på et hotelværelse i København. Hun er i Danmark for at modtage Sonning prisen. Stemmer fra fortiden driver hende rundt i trubulent strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet, og politiske teorier hun har formet i løbet af sit dramatiske liv. I en evig dialog med sin afdøde mand Heinrich Blücher forsøger hun at tæmme tvivlen og dæmonen i hendes liv - Adolf Eichmann.
I sceniske og fysiske nedslag er vi med Arendt på flugt fra nazisterne i 1930'ernes Berlin, som statsløs i Paris, i interneringslejr i Gurs, hvorfra hun flygter til Amerika i 1941.
I 2. akt rulles processen mod Adolf Eichmann endelig op og vi følger Arendt som korrespondent for The New Yorker under processen. Med skarp vid argumenterer hun imod både anklager og tiltalte i sin søgen efter nuancerne og en sandhed bag Holocaust, indtil hun selv kommer under anklage. På scenen genskaber hun sin teori om ondskabens banalitet og taler sine kritikere imod.
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard
Dramatiker: Rhea Leman
Instruktør: Anne Zacho Søgaard
Scenograf: Lisbeth Burian
Komponist: August Rosenbaum
Koreograf: Alma Toaspern
Foto: Emilia Therese.
Läs mer på webbplatsen
En anmelder- og publikumrost succesfuld forestilling om den tysk jødiske filosof Hannah Arendt.
Ina-Miriam Rosenbaum indtager scenen som den aldrende filosof. Vi møder hende i 1975, hvor hun er i København for, som den første kvinde, at modtage Sonningprisen.
Mens hun skriver sin takketale, driver stemmer fra fortiden hende rundt i en turbulent fysisk strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet og politiske teorier hun har formet på baggrund af dramatiske hændelser i hendes liv. Vi er med hende på flugt fra nazisterne i 1930'ernes Berlin, som interneret i fransk fangelejr, som statsløs i Amerika og følger hende, når hun som korrespondent for The New Yorker rapporterer fra processen mod topnazisten Alf Eichmann. Med besk vid og skarphed argumenterer hun imod både anklageren og den tiltalte i sin søgen efter sandhed bag Holocaust. Selv om verdenssamfundet protesterer, insisterer Arendt på, at det moralske regnskab ikke kan gøres op i sort og hvidt, men at nuancerne skal frem.
Dramaturgisk opbygning:
I første akt møder vi Arendt i 1975 på et hotelværelse i København. Hun er i Danmark for at modtage Sonning prisen. Stemmer fra fortiden driver hende rundt i trubulent strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet, og politiske teorier hun har formet i løbet af sit dramatiske liv. I en evig dialog med sin afdøde mand Heinrich Blücher forsøger hun at tæmme tvivlen og dæmonen i hendes liv - Adolf Eichmann.
I sceniske og fysiske nedslag er vi med Arendt på flugt fra nazisterne i 1930'ernes Berlin, som statsløs i Paris, i interneringslejr i Gurs, hvorfra hun flygter til Amerika i 1941.
I 2. akt rulles processen mod Adolf Eichmann endelig op og vi følger Arendt som korrespondent for The New Yorker under processen. Med skarp vid argumenterer hun imod både anklager og tiltalte i sin søgen efter nuancerne og en sandhed bag Holocaust, indtil hun selv kommer under anklage. På scenen genskaber hun sin teori om ondskabens banalitet og taler sine kritikere imod.
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard
Dramatiker: Rhea Leman
Instruktør: Anne Zacho Søgaard
Scenograf: Lisbeth Burian
Komponist: August Rosenbaum
Koreograf: Alma Toaspern
Foto: Emilia Therese.
Entré: 375 / 355
