Skelager Kirke og Sognegård

Skelagervej 49, Aarhus N

Onsdag 6 november 2024, kl. 19.



Övrigt

Med kirken i biffen: Min Gloria

I et samarbejde mellem biografen Øst for Paradis og Vejlby, Skelager, Ellevang og Risskov kirker fortsætter Med kirken i biffen i sæson 24/25 med udvidet program. Onsdag d. 6. november kl. 19.00 åbner vi sæsonen med den franske film Min Gloria fra 2023.

Det er en både rørende og tankevækkende film, der blandt de mange flotte anmeldelser bl.a. bliver beskrevet som sofistikeret feel-good. 6-årige Cléo elsker sin barnepige Gloria mere end noget andet i verden. Så da Glorias mor dør, og hun pludselig må rejse hjem til Kap Verde, for at tage sig af sine egne børn, får Cléo hende til at love, at de kan ses igen meget snart. Gloria holder sit løfte, og Cléo rejser alene fra Paris til Kap Verde, hvor de to prøver at få så meget som muligt ud af deres sidste sommer sammen. -- I et samarbejde mellem biografen Øst for Paradis og Vejlby, Skelager, Ellevang og Risskov kirker fortsætter Med kirken i biffen i sæson 24/25 med udvidet program. I skrivende stund er biografernes film- og premiereprogram primo 2025 endnu ikke klar derfor er der kun sat film på programmet de to datoer i 2024. Vi skal se stærke film, der alle berører centrale og fællesmenneskelige elementer i det der menneskeliv på godt og ondt. Billetter bestilles og betales i Øst for Paradis (www.paradisbio.dk) billetprisen er kr. 100,- pr. film. Filmene vil blive kort introduceret af en af kirkernes præster og efter filmen vil der være mulighed for at diskutere filmen over et glas i biografens café. Vel mødt i biografens trygge mørke! -- Onsdag d. 6. november kl. 19.00: Min Gloria Onsdag d. 4. december kl. 19.00: Echo Onsdag d. 8. januar: Kommer snart Onsdag d. 5. februar: Kommer snart.