Frederiksberg Sogns Menighedshus

Pile Allé 3, Frederiksberg

Fredag 28 mars 2025, kl. 18.



Föredrag

Kirkehøjskole - Foredrag om romanen 'En by i Europa' v/ Birgithe Kosovic

Hvordan leder vi efter os selv og møder hinanden i en tid, hvor krig og sammenbrud lurer? Hvem er man, hvis man ikke tror på fred og frihed? Kan man elske nogen, som er en fare for det, man selv står for?

Hvordan tier man og forbliver uset i sit indre mørke, mens lysene i Europa blinker? Birgithe Kosovic fortæller om Thomas, der er ved at blive knust. Efter 30 år som politimand, ser han indvandringen som enden på europæisk civilisation. I hans private liv er alting også ved at falde fra hinanden. Hvorfor har han kun mislykkede forhold bag sig? Kan han elske? Mørket må ikke sejre. Det er derfor, han har giftet sig med Catrine og vil være hende tro. Hun, som er præst og ser de gode intentioner i mange ødelagte mennesker. Hun må aldrig opdage, at han ikke er sådan et menneske, som hun tror. Og når han ikke kan slippe tanken om Aisha, er det ikke, fordi han er betaget af hende eller foragter hende. Det handler kun om en forbrydelse, som han vil opklare. Birgithe Kosovic (f. 1972) fik sit gennembrud med romanen Det dobbelte land (2010), baseret på historier fra sin jugoslaviske familie. Romanen vandt Weekendavisens Litteraturpris, DR's Romanpris og Danske Banks Litteraturpris. Hendes roman om Erik Scavenius, Den inderste fare (2018), vandt Politikens Litteraturpris. Hun har også skrevet om at vokse op i en to-kulturel familie i Det du ikke vil vide (2020). Hun har modtaget bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes kommende roman, En by i Europa, udkommer den 16. januar 2025. Billetter Billetpris: 150 kr. Prisen inkluderer middag inkl. vand/vin kl. 18.00, foredrag kl. 19.00 samt kaffe i pausen. Tilmeld dig Kirkekontoret eller på formularen her senest d. 23. marts 2025.

Läs mer på webbplatsen