Vartov

Farvergade 27, København K

Onsdag 26 mars 2025, kl. 10-11.



Baby/graviditet

Anna Juul i Barselsakademiet: Kan vi bruge 'mørket' til noget?

Der har de senere år været mere fokus på psykiatrien og psykisk sygdom, ligesom vi er begyndt at tale mere om særligt unge menneskers mistrivsel.

Men hvad betyder 'mistrivsel' egentlig, og hvordan sikrer vi, at vi som samfund ikke begynder at sygeliggøre alle de svære ting i livet, der unægtelig er en del af det at være menneske? Og hvordan kan vi forholde os til 'mørket' på en hensigtsmæssig måde?
Forfatter og bestyrelsesmedlem i Psykiatrifonden Anna Juul (f. 1992) har været patient i psykiatrien det meste af sit voksne liv, hvilket hendes seneste roman, Superskurk (2023), tager udgangspunkt i. De senere år har hun været aktiv i den offentlige debat på psykiatriområdet, hvor hun med ofte spiddende humor har forsøgt at sætte fokus på forholdene i en alt for presset psykiatri. Anna vil både fortælle om sine personlige erfaringer, og hvordan hun har brugt dem i sit forfatterskab, samt hvordan man lærer at leve med mørket som følgesvend.
Barselsakademiet er en foredragsklub for dig på barsel, så du trygt kan tage din baby med til et spændende oplæg uden at bekymre dig og dets lyde og behov. Er du ikke på barsel men interesseret i emnet, er du selvfølgelig også velkommen.

Entré: 40 kr

Köp/beställa biljetter