Hør om de randrusianske og djurslandske foreningers og borgeres reaktion og aktiviteter under besættelsen. Kampen stod om at sikre knappe ressourcer og det danske sindelag!

Hør i et tankevækkende foredrag om besættelsen i 1940-45, der påvirkede hele samfundet på rigtig mange måder. Den enkelte borger mærkede i hverdagen tydeligt krigens og besættelsens konsekvenser.
Arkivarerne Inger Lyngdrup Nørgård og Martin Mauritzen fortæller.

Indsamling af mange tons nedfaldsfrugt, hvide klude, brugt tøj, træ og køkkenaffald kom til at præge besættelsesårene i den brede, danske befolkning. Hør i foredraget om det bemærkelsesværdige samarbejde mellem foreninger, borgere og myndigheder. Kampen stod dog ikke kun om i fællesskab at udnytte knappe ressourcer, skaffe arbejde til arbejdsløse og sende hjælpepakker ud af landet, men også om at sikre det danske sindelag imod besættelsesmagten!

Dansk Kvindesamfund i Randers stod i 1940 bag en annonce, der advarede mod, at byens unge døtre viste for nærgående interesse for "de unge mænd", der i øjeblikket befinder sig i vores by!

Foreningen havde også foredrag om 'danskhed' og 'det danske kvindesind'.

Ude i byen måtte borgerne under besættelsen leve med stanken fra det opkog af køkkenaffald, som de randrusianske husmødre leverede. De kogte madrester skulle spises af omegnens grise og blev aldrig en succes!

Det gjorde derimod en anden af besættelsestidens beskæftigelsesarbejder, husmoderafløsningen!

Ordningen sikrede syge husmødre eller barslende kvinder afløsning i hjemmet. Senere fik også syge og ældre god hjælp af husmødrene. Ordningen udviklede sig til den hjemmehjælp, vi kender i dag.

På landet var der andre udfordringer end i byen:
Hvad gør man, når tyskerne anlægger en flyveplads på ens grund, og man bliver smidt fra hus og hjem.
Hvad sker der, når børnenes skoler må lukkes, fordi flygtninge strømmer til?

Det var fem lange år... og mere til.

Der serveres kaffe, te og kage til foredraget.

Entré: Kontantbillet købt i butik 50 kr, Standardbillet 50 kr