Arkiv: Overstået event
Frederiksberg Høstfest

Frederiksberg Alle, Frederiksberg

Fredag 16 augusti 2024, kl. 18-21.



Gastronomi

Frederiksberg Høstfest: Il Buco x Palleshavegaard

Dine værter.

Il Buco er en ansvarlig restaurant, som er grundlagt af Christer Bredgaard i november 2011. Hos os er menuen sæsonbestemt med italiensk inspiration og tilberedt med 99% danske råvarer. Vores køkkenchef Ivan Pnacek sammensætter menuer som skifter med tilgængeligheden af friske råvarer fra de producenter og landmænd, som vi arbejder med. Alt vi serverer er lavet med omtanke og kærlighed fra bunden.

Instagram

Palleshavegaard er et ny-etableret mikro-landbrug på midtfyn, som er under økologisk og biodynamisk omlægning. Familien overtog gården i sommeren 2020 og benytter sig af en bæredygtig og regenerativ landbrugspraksis.

Det praktiske
Du skal selv medbringe tallerken, bestik og glas. Vi sørger for både øl- og vinbarer på Alléen. Du kommer til at sidde ved den restaurant, du køber billet til, så husk at købe billetter til samme restaurant, hvis I gerne vil sidde flere sammen. Vi mødes fra kl. 17.00, og kl. 18.00 sætter vi os alle til bords. Kl. 21.00 siger vi tak for mad og på gensyn næste år.

Il Fornaio sørger for håndlavet Primitivo surdejsbrød til bordet, og prisvindende økologisk extra jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

Oatly serverer lækre cortado'er og chokolademælk i slutningen af middagen.

I tilfælde af regn...
Flyttes arrangementet til Frederiksberg Centrets parkeringshus. Beslutningen træffes fem dage før og du får i så fald direkte besked.

Partnere
Frederiksberg Høstfest er et partnerskab mellem Frederiksberg Kommune og Copenhagen Cooking.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet - og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her

Forret
Terrine af gris med variation af kål

Hovedret
Risotto på perlebyg med grilled kål

Dessert
Tiramisù.

Entré: 295 kr