Klub København

Linnésgade 25, København K

Onsdag 26 februari 2025, kl. 17-19.

Arrangör: Nyt Europa



Föredrag

Medier, magt og Musk

Med afsæt i sine egne 45 år i medierne, kommer journalist Kurt Strand med sine egne bud på hvordan de danske mediers dækning af USA kan blive bedre og lægger op til diskussion.

Medier, magt og Musk

Der er vendt op og ned på det meste, efter at Donald Trump - sammen med blandt andre Elon Musk - har taget hul på sin anden periode som USA's præsident. Meget er i spil, det meste er temmelig uforudsigeligt, og ingen kan ignorere, hvad der foregår i og omkring Det Hvide Hus.

Journalist Kurt Strand lægger med sine egne 45 år i medierne i bagagen op til diskussion af de klassiske mediers rolle, dækning og (dalende) betydning. Flere og flere henter deres verdensbillede hos techgigant-, bundlinje- og algoritmestyrede platforme som X, Facebook og Instagram. Sammen med en udbredt faktaresistens gør platformene det svært at navigere i en voksende og mere fragmenteret informationsstrøm.

Det intense USA-fokus betyder, at ofte knappe journalistiske ressourcer går fra dækningen af nabolande som Tyskland, Sverige og Polen. Og det er stadig ikke ualmindeligt, at danske journalister bruger vendinger som "nede i EU".

Om Kurt Strand: Journalist Kurt Strand har blandt andet været journalist i DR i mere end 25 år og har som selvstændig journalist blandt andet været vært på TV2's Presselogen og P1's Mennesker og medier. Han har skrevet flere bøger om journalistik og politik, senest Den forandrede verden om og med tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen. I foråret udkommer Så tal dog ordentligt - fra mudderkast til konstruktiv dialog ; en bog om tonen i den offentlige debat.

Steen Gade, initiativtager til Nyt Europa er moderator.

Det praktiske: Det er gratis at tilmelde sig arrangementet, men der er et begrænset antal pladser.

Vær opmærksom på, at dette arrangement foregår i KLUBs lokaler på Linnésgade 25.

Vi behandler ofte komplekse, politisk følsomme og nye emner, som kræver, at vi undersøger og taler sammen. Vi lægger vægt på samtalen og en åben, undersøgende diskussion, hvor man får både viden, rekfleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra vores samtalearrangementer.

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Köp/beställa biljetter