Efteråret på Gammelgaard fyldes af en soloudstilling med billedkunstner Mikkel Carl, der med SECOND SKIN indtager alle kunsthallens udstillingsrum.
På udstillingen præsenterer Mikkel Carl værker udført gennem de seneste fem år, hvoraf flere er genfortolkninger i direkte dialog med Gammelgaards rum, mens andre er nye og skabt særskilt til lejligheden. På forskellig vis omhandler alle værker det forhold, at ting ofte ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Generelt sætter Mikkel Carl i udstillingen spørgsmålstegn ved, hvordan vi aflæser virkeligheden gennem overfladen og herudfra blandt andet skønner, at noget er ren natur, mens andet i virkeligheden 'kun' tillægges en vis 'natur-lighed'.
På SECOND SKIN møder publikum værker, der på hver deres overraskende måde fremstår med 'et ekstra lag hud'. Det gælder også installationen, der har givet udstillingen sin titel. Hundredvis af bearbejdede barkstykker fra et fældet kastanjetræ på Gammelgaard ligger her spredt ud på gulvet og ligner afstøbninger af selvsamme barkstykker. Titlen er et spil på begrebet 'second nature´, hvor noget kulturelt er så grundigt indlært, at det opfattes som ganske naturligt.
Mikkel Carl sætter i udstillingen fokus på, hvordan sprog, rumlige forhold og materialers tilsyneladende kvaliteter indvirker på den måde, vi afkoder vores omgivelser. Det toner i udstillingen langsomt frem, idet intet i hans værker er, hvad det giver sig ud for at være. Han benytter sig af materialebearbejdninger og stedsspecifikke installationer, der virker forførende såvel som forstyrrende.
Det oplever vi gennem adskillige skulpturer, der obstruerer vores vante gang gennem kunsthallens rum. Blandt andet fire elementer, der muligvis er lavet af armeret beton og spærrer indgangen og dermed tvinger os til at gå gennem caféen for at komme ind i udstillingsrummene. Ligesom en serie koloristiske værker på metalplade ikke er, som det umiddelbart kunne fremstå, en afspejling af en abstrakt-ekspressiv malerisk proces, men derimod resultatet af en nøje reguleret kemisk og elektrisk reaktion via et enkelt strømførende kabel.
Mikkel Carl arbejder i udstillingen og sin værkpraksis generelt med bluff som strategi ud fra en forhåbning om at fremelske en ny selvbevidsthed hos os alle - en reflektion over, hvordan samspillet mellem sprog, rum og materialitet præger den måde, vi begriber verden på.
Läs mer på webbplatsen
På udstillingen præsenterer Mikkel Carl værker udført gennem de seneste fem år, hvoraf flere er genfortolkninger i direkte dialog med Gammelgaards rum, mens andre er nye og skabt særskilt til lejligheden. På forskellig vis omhandler alle værker det forhold, at ting ofte ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Generelt sætter Mikkel Carl i udstillingen spørgsmålstegn ved, hvordan vi aflæser virkeligheden gennem overfladen og herudfra blandt andet skønner, at noget er ren natur, mens andet i virkeligheden 'kun' tillægges en vis 'natur-lighed'.
På SECOND SKIN møder publikum værker, der på hver deres overraskende måde fremstår med 'et ekstra lag hud'. Det gælder også installationen, der har givet udstillingen sin titel. Hundredvis af bearbejdede barkstykker fra et fældet kastanjetræ på Gammelgaard ligger her spredt ud på gulvet og ligner afstøbninger af selvsamme barkstykker. Titlen er et spil på begrebet 'second nature´, hvor noget kulturelt er så grundigt indlært, at det opfattes som ganske naturligt.
Mikkel Carl sætter i udstillingen fokus på, hvordan sprog, rumlige forhold og materialers tilsyneladende kvaliteter indvirker på den måde, vi afkoder vores omgivelser. Det toner i udstillingen langsomt frem, idet intet i hans værker er, hvad det giver sig ud for at være. Han benytter sig af materialebearbejdninger og stedsspecifikke installationer, der virker forførende såvel som forstyrrende.
Det oplever vi gennem adskillige skulpturer, der obstruerer vores vante gang gennem kunsthallens rum. Blandt andet fire elementer, der muligvis er lavet af armeret beton og spærrer indgangen og dermed tvinger os til at gå gennem caféen for at komme ind i udstillingsrummene. Ligesom en serie koloristiske værker på metalplade ikke er, som det umiddelbart kunne fremstå, en afspejling af en abstrakt-ekspressiv malerisk proces, men derimod resultatet af en nøje reguleret kemisk og elektrisk reaktion via et enkelt strømførende kabel.
Mikkel Carl arbejder i udstillingen og sin værkpraksis generelt med bluff som strategi ud fra en forhåbning om at fremelske en ny selvbevidsthed hos os alle - en reflektion over, hvordan samspillet mellem sprog, rum og materialitet præger den måde, vi begriber verden på.
Fri entré
