Løjt Forsamlings- og Kulturhus

Løjt Nørregade 1, Løjt Kirkeby, Aabenraa

Måndag 23 september 2024, kl. 19-21.30.

Arrangör: Løjt Højskoleforening



Föredrag

Vi elsker arbejde - skal vi det?

Kom og mød Jakob H. Lovas, der er vokset op i Løjt, har gået på Sundeved Ungdomsskole og nu bosat på på Djursland, til foredraget "Vi elsker arbejde - skal vi det?".

Om hvordan lønarbejdet fik magten over vores liv og drømme, og hvordan vi slipper ud af guldburet igen.

Arbejde er et af tidens mest omdiskuterede emner. Og det er helt forståeligt. For arbejdet fylder halvdelen af vores vågne timer og handler ofte om meget mere end bare løn, idet mange aktivt søger identitet og mening på arbejdspladsen. Men hvordan kom det egentligt i stand, at vi alle blev "medarbejdere", der realiserer os selv gennem vores lønarbejde? Det bliver vi klogere på, når vi dykker ned i arbejdets filosofi og dramatiske historie. Foredraget vil for altid ændre, hvordan du ser på tiden mellem 8 og 16, og har potentialet til at ændre dit arbejdsliv.

Om Kaare Dybvads nye bog "Arbejdets land", diskussionen om Store Bededag og Maj My Humaidans "Æremanifestet" er superaktuelt. Foredraget handler om, hvordan det kom i stand, at de fleste af os finder mening og identitet i netop vores lønarbejde. Jakob skriver: "Jeg gennemgår lønarbejdets drabelige historie, ser på arbejdslivet af i dag med korte, usikre stillinger og følelsesarbejde, gennemgår de bevægelser, der ønsker at lave et opgør med lønarbejdet, og kvalificerer i det hele taget debatten. Ingen af tilhørerne kommer til at se på lønarbejdet på samme måde, som da de kom - det kan jeg garantere".

Jakob Holgersen Lovas er uddannet filosof fra Københavns og Münchens universiteter, og har beskæftiget sig med politisk filosofi siden han blev færdiguddannet. Primært som foredragsholder og højskolelærer. Han har været på Johan Borups Højskole i København, Rødding Højskole og aktuelt på Højskolen Grobund på Djursland, som han selv er ved at starte fra bunden sammen med andre gode kræfter. Fokus her er grøn omstilling og håndværk. Ved siden af dette projekt har han virksomheden Tankeværk, hvor han holder foredrag og kurser i filosofi for virksomheder og kulturinstitutioner. Jakob er 34 år og bor med sin kone og sin søn på Djursland. Se yderligere på www.tankevaerk.dk

Jakob er vokset op i Løjt, hvor hans forældre bor. Han har gået på Sundeved Ungdomsskole

Tilmelding er mulig herunder, men ikke en betingelse. Entre kan betales ved døren. Entre er inkl. kaffe/te og kage.

Entré: 150 kr

Köp/beställa biljetter