Sakskøbing Kirke

Kirkestræde 2, Sakskøbing

Söndag 3 november 2024, kl. 15-16.



Gudstjänst

Gudstjeneste: Alle helgens dag

Alle helgens dag, er dagen hvor vi mindes de døde. Gudstjenesten i Sakskøbing Kirke kl. 15.00 er derfor noget helt specielt. Sakskøbing Kirkes Ungdomskor og vokalensemblet cantAnima medvirker med lysprocession først og sidst foruden kormusik.

I forbindelse med kirkebønnen fra prædikestolen nævner vi navnene på dem, der er døde i det forløbne år i Sakskøbing sogn, og vi synger salmer om det kristne opstandelseshåb og det
evige liv. Umiddelbart efter gudstjenesten og frem til kl. 17 er der stemningsfuld musik i kapellet på kirkegården.

Der er mulighed for at tænde et lys for en af sine kære og man kan også skrive et eller flere navne på et hjerte, som kan lægges ved lyset. Rundt om på kirkegården vil konfirmanderne sørge for grupper af tændte gravlys og man er
velkommen til at tage et gravlys og sætte det på et gravsted. De familier, der i årets løb har mistet en af deres nærmeste, vil få en særlig invitation til gudstjenesten, som naturligvis er åben for alle.