Floating Sofa Quartet & Guro Kvifte Nesheim. Traditionel nordisk kystmusik i nye klæder.
KYSTNÆRT er et kunstnerisk samarbejde mellem den prisvindende finsk-/dansk-/svenske- folkemusikgruppe Floating Sofa Quartet og den prominente norske hardangerfele-spiller Guro Kvifte Nesheim. I projektet mødes fem spillemænd og -kvinder fra fire nordiske lande for at dykke ned i deres fælles musikalske traditioner fra de nordiske kystregioner. I snart ti år har Floating Sofa Quartet (FSQ) arbejdet med nordisk folkemusik på tværs af landegrænserne, og de har efterhånden markeret sig som én af de fremmeste yngre grupper på den internationale folkemusikscene. Visionen har altid været at belyse de nordiske landes traditionelle forskelle og ligheder, og samtidig skabe musik som både bevarer og fornyer den nordiske kulturarv. For dette arbejde modtog kvartetten bl.a. en Danish Music Award for albummet "Neighbourhood" som vandt prisen som Årets Folk Udgivelse i 2019. I begrundelsen stod der bl.a.: "Alle er de betagende instrumentalister, og kendes for tilsammen at levere et formidabelt sammenspil og en nærværende liveperformance når de turnérer rundt.(.) Prisen gives for med indlevelse, inderlighed og på et højt kvalitetsniveau at skabe personlige fortolkninger af såvel traditionel musik som egne kompositioner.(.)". Idéen til KYSTNÆRT-projektet opstod i forbindelse Showcase-festivalen Folkelarm i Oslo 2021, da den fremragende unge "fele"-spiller Guro Kvifte Nesheim - af pandemiske årsager - måtte springe til som vikar for FSQ's faste violinist Clara Tesch. I mødet med Floating Sofa Quartet blev Guro inspireret til at udforske et ganske særligt repertoire af violin- og hardangerfele-melodier fra Agder-regionen på Norges sydkyst; et repertoire som hun har haft med sig fra barnsben, men aldrig har dyrket nærmere. KYSTNÆRT-koncerten tager således udgangspunkt i Agder-musikken, med afstikkere til bl.a. Læsø, Bornholm, Bohuslän, Skåne, Østerbotten, Korpo og Ålandsøerne. Musikken er instrumental og traditionel, men samtidig vedkommende og tidløs. I flere tilfælde er der tale om migrerende musik uden "fast adresse"; melodier som har rejst vidt og bredt og formeret sig med søens folk på Skagerak, Kattegat, og Østersøen. Stig ombord og flyd med! MEDVIRKENDE: Guro Kvifte Nesheim - violin & Hardanger d'amore (GKN5, Nesheim/Edén, Grit Quartet). Mads Kjøller Henningsen - traversfløjte & nordisk sækkepibe (FSQ, Lars Lilholt Band m.fl.). Clara Tesch - violiner (FSQ, Vesselil, Farvergade). Leija Lautamaja - Harmonika & trædeorgel (FSQ, ENKEL, Moon Twins). Malte Zeberg - Kontrabas (FSQ, Trolska Polska, Hialøsa, Nü Fiona).

Entré: 180 kr + evt. gebyr