Kig Ind - Nørager Kultur- og Medborgerhus

Vestermarksvej 2, Nørager

Tisdag 29 oktober 2024 till måndag 6 januari 2025, kl. 16:00.



Bildkonst

Udstilling - Lizzi Nielsen og Lone Holm

Fernisering og Udstilling i Kultur og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager med Billedkunstner Lizzi Nielsen, Aars og Keramiker Lone Holm, Løgstrup.

Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager inviterer til Fernisering på en ny udstilling med billedkunst og keramik tirsdag eftermiddag den 29. oktober.

Billedkunstner Lizzi Nielsen er bosiddende i Aars. Lizzi begyndte at male i 2003 og hun fortæller, at interessen for at male blev endnu større efter det første malekursus.

Lizzi har modtaget undervisning hos flere forskellige kunstnere. Hun maler med akryl på lærred og inspirationen til malerkunsten finder hun i naturen.

Lizzi Nielsen er en af de aktive deltagere i Malecafeen i Kig Ind. Malecafeen bruges af en stor flok kreative kvinder, der inspirerer hinanden i male og tegnekunsten.

Keramiker Lone Holm fra Løgstrup er opvokset i tekstilbyen Herning omgivet af kreative forældre. Lone er oprindelig uddannet blomsterdekoratør og har derefter trådt ind i vidt forskellige kunsthåndværksfag med uddannelser og kurser.

Lone Holm har haft forskellige værksteder på sin hjemadresse. Det startede med et glasværksted, men i dag er glas ovnene skiftet ud med keramik ovne, da det er det Lone har kastet sin kærlighed på. Derudover arbejder hun med papir, klip, quilling, crepepapirs kreationer og blomsterbinding.

En anden af Lones passioner er formidling og undervisning, som foregår når hun afholder events, åben værksted og forskellige kursusforløb.

Kunstudstillingen kan ses frem til den 6. januar 2025. Kig Ind er vært ved et glas vin. Alle er velkommen.

Fri entré