Ringe Bibliotek

Algade 40, Ringe

Måndag 11 november 2024, kl. 19.

Arrangör: Faaborg Bibliotek



Föredrag

Skumringstime på Ringe Bibliotek

Skumringstime er en del af fejringen af Nordisk litteraturuge. Overalt i Norden dæmper vi lysene på samme tid og lytter til oplæsning af en fælles tekst.

Overalt i Norden dæmper man lysene på samme tid og lytter til oplæsning af en fælles tekst. I samarbejde med Foreningen NORDEN fejrer vi Skumringstimen med oplæsning på dansk på bibliotekerne i Årslev, Faaborg og Ringe! Alle tre steder begynder oplæsningen kl. 19.00 og der er gratis adgang. Bibliotekerne giver kaffen og NORDEN kagerne. Tag venner og bekendte med!

I år er temaet: "Frihed i Norden". Oplæsningsbogen er Skygge-Baldur: Et folkeeventyr af Sjon (pseudonym for Sigurjón Birgir Sigurdsson).

På Ringe Bibliotek er der oplæsning v/Anne Grethe Simons. Efter kaffepausen fortæller organist og komponist Povl Chr. Balslev, under overskriften "Nordiske sange gennem Tiderne," om højskolesangbogens nordiske sange og viser tilbage fra folkeviserne til de helt nye sange. Hvem skrev sangene og melodierne og har vi en fælles nordisk sang tone? Og selvfølgelig skal der synges!

I forbindelse med, at Island fejrer 80 året som republik, læser vi i år tekster fra Island.
Skygge-Baldur handler om en præst og en rævejagt - i flere planer - men gør også et historisk regnskab op med Islands historie.
Skyggebaldur er navnet på den talende ræv, som lever i den islandske folketro. I romanen følger vi Baldur Skuggason i jagten på lige netop denne ræv.
Det kort tilhuggede sprog fører tankerne hen på de islandske sagaer, og de maleriske naturbeskrivelser, tager os med gennem det islandske landskab, som spiller en stor rolle i fortællingen.
Bogen blev tildelt Nordisk Råds litteraturpris i 2006. I motiveringen lød det bl.a. sådan: "Skygge-Baldur balancerer på grænsen mellem poesi og prosa. Romanen fletter motiver fra islandske folkesagn sammen med romantisk fortællekunst og en fængslende historie med store overraskelser, der får nutidens etiske spørgsmål til at træde frem".

Årslev Bibliotek kl. 19.00: Oplæsning v/Sognepræst Lene Kjær Andersen fra Ringe Kirke. Efter kaffepausen fortæller harmonikaspilleren og kapelmester Christian Søgaard om sit samspil med Povl Dissing, hvor turen ofte gik til Grønland. Gennem fællessang, gode historier og egne fortolkninger af sangene tager Christian Søgaard os med på en spændende tur i Dissings slædespor.