Ved ankomsten til Benin, bliver kunstværkerne genstand for en eksistentiel debat om kulturhistorie og kulturel identitet blandt flere generationer af beninere. Hvad betyder kunstværkerne for beninerne i dag? Hvordan skal de bevares og udstilles? Og har hjemkomsten en tilgivende effekt i forhold til den gamle kolonimagt Frankrig eller aktiverer filmens hovedperson, den døde træskulptur, nærmere en ny bevidsthed om et nedarvet traume hos beninerne? Filmen bliver i sig selv et afgørende indspark i en international debat om kulturarv og vores kolonialistiske fortid, som gør, at der i dag stadig findes tusindvis af afrikanske kunstværker og kulturgenstande på museer over hele Europa.
Fransk-senegalesiske Mati Diops poetiske og debatskabende post-koloniale værk vandt Guldbjørnen på Berlinalen 2024, og den er udvalgt som Senegals officielle Oscarkandidat 2025.