Udstillingen præsenterer museets nyeste værker. Museet har udvidet sin kunstsamling betragteligt de seneste 5 år. Der er knald på farver og nye temaer i den religiøse kunst, når de yngre kunstnere f.eks. nyfortolker gudinder som mytologiske power-kvinder.
Mere end 50 værker er blevet tilføjet museets samling gennem de seneste 5 år, hvilket udgør en betydelig tilføjelse til museet. Nogle værker i udstillingen Nyt blod har været udstillet tidligere i forskellige særudstillinger, mens andre har ventet i magasinets mørke på at se dagens lys. Nu er tiden endelig inde, og vi ser frem til at præsentere værker af kunstnere som Cathrine Raben Davidsen (f. 1972), Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999) og mange flere.
Museet får ofte spørgsmålet: "Hvad er religiøs kunst?" Svaret er ikke enkelt. Er der et religiøst motiv, kunstnerens egen tro, værkets titel, materialerne, beskuerens oplevelse eller museets rammer, der definerer værket som religiøst? Måske er det en kombination af flere elementer. Museet arbejder bredt med feltet og indsamler og udstiller kunst, der kan åbne op for dialog og refleksion over livets store spørgsmål.
Udstillingen har særligt fokus på samtidskunsten, hvor flere kunstnere bl.a. udforsker og nyfortolker kvindens rolle i bibelen. Inspirationen hentes fra både nordisk og græsk mytologi, hvilket giver kvinderne en ny styrke ved at kombinere gudindernes kraft med bibelske kvindeskikkelser som Maria og Eva. At gribe tilbage til tidligere tiders formsprog samt sagn og myter ikke er nyt, hvilket man også kan se i udstillingens værker af Sven Havsteen-Mikkelsen og Niels Helledie (1927-2022). Museet for Religiøs Kunst har desuden et særligt fokus på grønlandsk kunst, og også her er der kommet nye værker til, herunder af Martin Brandt-Hansen (f. 1990), der trækker på referencer til fortidens religion og myter.

Entré: 85 kr (børn gratis)