Holsted Kirke

Holsted Allé 1, Næstved

Lördag 20 september 2025 till lördag 11 april 2026, kl. 09-15.



Undervisning

Kurs akademiet - andet års forløb

Her arbejdes med de klassiske teologiske discipliner: Det Nye og Det Gamle Testamente, Kirkehistorie, Troslære, Religionsfilosofi og Etik. Datoerne i 2025 er: d. 20/9 - 4/10 - 1/11 - 22/11. I 2026 er det d. 17/1 - 28/2 - 14/3 - 11/4.

KURS Akademiet for de videbegærlige!

Dygtige teologer og præster, der brænder for deres fag, tager dig igennem kildetekster på dansk fra kristendommens årtusindlange historie og fra den åndelige skatkiste formidles viden om det, vi i kirken tror på.

Der arbejdes indenfor de klassiske teologiske discipliner: Det Nye og Det Gamle Testamente, Kirkehistorie, Troslære, Religionsfilosofi og Etik.

Stoffet formidles ved at veksle ligeligt mellem perspektiverende undervisning og tekstgennemgang, hvor deltagerne selv komme til orde, når vi i fællesskab fortolker kildeteksterne.

Der lægges op til, at man får mest ud af det med forberedelse gennem læsning hjemmefra

Forløbet planlægges som et treårigt kursus med otte lørdage om året fra 9 til 15 og med mulighed for at tilmelde sig ét år ad gangen.

Fordelt ud over hele forløbet er der desuden moduler om både sjælesorg og salmekundskab og kirkens ritualer, der alt sammen understreger det forhold, at fremtidens kirke er: Sjælesorgens Kirke.

Dagsplan

8.30 - Ankomst til kaffe og croissant

9.00 - 1. modul (indlagt pause)

11.30 - Frokost

12.30 - 2.modul (indlagt pause)

15.00 - Tak for i dag!

Tilmelding lukker d. 12.09.2025.

Første år

I Det Gamle Testamente gennemgås "ur-historien" frem til Moses og dannelsen af stammefolket hebræerne.

I Det Nye Testamente drøftes videnskabelig metode til at læse bibelen, eksemplificeret ved gennemgang af Lukasevangeliet, og der indføres i den særlige status, som Paulus og hans breve har.

I Kirke- og teologihistorie genfortælles udviklingen fra dengang, kristendommen begyndte som en forfulgt mindretalssekt i det romerske rige, til den blev en magtfuld rigsreligion og formulerede trosbekendelser, der gælder i kirken endnu i dag.

I Troslæren tages afsæt i læren om Gud som en hellig treenighed for at udfolde betydningen af Jesus som hele verdens frelser og kirken som en spejling af Guds rige.

I Religionsfilosofi arbejdes med begreberne tro, Gud og det onde, og der gives en introduktion til den danske tænker Søren Kierkegaard.

Andet år

I Det Gamle Testamente er der fordybelse i de profetiske skrifter og deres Messiasbilleder samt forestillingerne om Israels forhold til jordens øvrige folkeslag.

I Det Nye Testamente dykkes ned i Johannesevangeliet, og kendskabet til Paulus uddybes gennem forståelse af ham med det åndelige klima, der kendetegner hans samtid.

I Kirke- og teologihistorie læses om kristendommens enhedsskabende betydning fra middelalder over reformationen til oplysningstiden og Folkekirkens fødsel.

I Troslæren udlægges de store ord om mennesket, synden, forsoningen og retfærdigheden. I Etik indføres i filosofisk måde at forholde sig forpligtet til dagsaktuelle problemstillinger på.

Tredje år

I Det Gamle Testamente fås større kendskab til de historiske forudsætninger for og poetiske lag i Salmernes Bog samt Det Gamle Testamentes sene filosofiske skrifter.

I Det Nye Testamente nås længere ud i mindre kendte kroge af den spændende tekstsamling. I Kirke- og teologihistorie belyses kirkens sakramenter samt vilkårene for kirken i en sekulariseret og pluralistisk verden.

I Troslæren udfoldes håbet om evigt liv i lidelse, død og opstandelse.

I Religionsfilosofi arbejdes videre med kristendommens filosofiske bud på tidens spørgsmål - også fra ateistisk hold.

Fag & Undervisere

Det Gamle Testemente: Naja Marie Balle, Thomas Gudbergsen, Allan Rosengren

Det Nye Testemente: Michael Hvistendahl Munch & Troels Engberg Pedersen

Kirke- & Teologihistorie: Laura Lunager Jensen & Lars Ulrik Jensen

Troslære: Carsten Mulnæs, Sten Hartung

Religionsfilosofi og Etik: Hanne Mejlhede, Martin Ishøy

Salmekundskab: Stefan Lamhauge Hansen.

Pris: Tilmelding: 1500 kr

Köp/beställa biljetter