Business Academy - Bjerremark Kursuscenter

Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder

Fredag 24 oktober 2025

Arrangör: Masker i Marsken



Verkstad

Broderi på recept

Det er velkendt for de fleste, at kreative sysler er godt for os, og hvis du selv roder med den slags, ved du sikkert, at det passer - vær med når Broderisten sætter ild i nålene og deler ud af de bedste cowboytricks indenfor kunsten at brodere.

Korssting.

Det gør hun i selskab med læge Lærke Egefjord, som gør jer klogere på, hvorfor arbejde med hænderne på ingen måde er spild af tid, men ligefrem vigtigt for at øge vores livsglæde og forebygge stress.

Forskning viser nemlig, at kreative processer kan styrke vores mentale sundhed og dæmpe symptomer på netop stress, angst, depression og uro - man bliver ligefrem bedre til at koncentrere sig, hvis man arbejder med sine hænder, mens man lytter til undervisning eller et foredrag.
Men hvad sker der egentlig i hjerne og krop, når vi kaster os ud i et kreative projekt? Hvordan skaber man selv de mest optimale rammer for at opleve selvforglemmelsen i en kreativ proces? Og hvorfor er resultatet af det kreative arbejde slet ikke det vigtigste, når vi taler mental sundhed?

Alt det bliver du klogere på i denne både underholdende og lærerige workshop, hvor vi forener praksis med lettilgængelig teori.

Du kan købe kaffe og kage i løbet af eftermiddagen.

Om oplægsholderne:
Trine Runge Jessen er bl.a. forfatter til bogen 'Broderistens badass broderier' (Turbine). Hun har specialiseret sig i at brodere sjove og anderledes motiver såsom den klassiske Jakabov, medisterpølser og anden obskur dåsemad. For Trine handler broderi nemlig først og fremmest om at have det sjovt og rart sammen.

Lærke Egefjord er billedkunstner, forfatter og læge med baggrund inden for hjerneforskning og har undervist på mange forløb om, hvordan kunst og kreative processer virker ind på vores hjerner hos både syge og raske for blandt andre Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitetshospital og som oplægsholder i mange private virksomheder.

Deltagerbetaling på kr. 25,- til materialer (betales til underviser).

Entré: 250 kr

Köp/beställa biljetter