Brewpub - bryggeri & bar. Maltfabrikken

Maltvej 12, kld., Ebeltoft

Torsdag 6 februari 2025, kl. 19.30-21.30.

Arrangör: Komiteen Maltfabrikken



Musik

Calum Stewart Trio & Sophie Stephenson

Fans af traditionel skotsk musik og dans kan glæde sig til et brag af en aften, når Calum Stewart Trio og Sophie Stephenson rykker ind i Brewpub på Maltfabrikken.Den prisbelønnede sækkepibe- og fløjtevirtuos Calum Stewarts kraftfulde og lyriske spillestil.

Er forankret i den traditionelle musik fra hans hjemstavn i det nordlige Skotland. Gennem samarbejde med andre musikere i de skotske og irske musiktraditioner har han udviklet sin personlige stil, og til forskel fra de fleste andre skotske sækkepibespillere har han kastet sig over den irske variant, de såkaldte uillean pipes.Calum Stewart var i 2010 med til at danne Mānran, men forlod bandet i 2012 for at koncentrere sig om sin solokarriere, og turnerer nu hovedsagelig med sin egen trio, som foruden Calum selv består af Sylvain Quéré på cittern og Yann le Bozec på kontrabas, samt den skotske stepdanser Sophie Stephenson. Calum fik sit store gennembrud med albummet Tales from the North fra 2017, og i 2018 blev han kåret til Instrumentalist of the Year ved MG Alba Scots Trad Awards. Også hans seneste album, True North fra 2023, har høstet priser og rosende anmeldelser i stor stil. Ud over at turnere med sin musik er Calum Stewart også efterspurgt som studiemusiker, og han har i de senere år indspillet og optrådt med blandt andre The London Philharmonic Orchestra, The London Symphony Orchestra og BBC Scottish Symphony Orchestra.

Entré: 200 kr

Köp/beställa biljetter