Spillestedet Harders

Møllergade 36, Svendborg

Lördag 15 februari 2025, kl. 21.



Musik

Bissesvinet & Support "die"

BISSESVINET KOMMER OVER JER! Lørdag d. 15. Feb Døre: 20:00 Show: 21:00 Pris: 180 kr + Gebyr Kun ståpladser.

Ud af Göteborgs klipperige Kungsten Studios træder de fire ypperstepræster ned i Pottemagermarken og gør sig rede til at forkynde for det danske folk! I deres spraglede messehagler bekender de midaldrende hulemænd sig til deres gud BISSESVINET. Med sig bringer forkynderne en vinyltavle med ti eksalterede syner i form af sange om menneskenes dårskab og nyttesløse higen efter kærlighed. Albummet hedder "Blodager", og det udkommer d. 8. november. Fra og med fredag d. 27. september lyder den ildevarslende første single "Veråb". BISSESVINET er et helt nyt stævnemøde mellem to af den danske musikscenes mest uregerlige afkom: sangskriveren og sangeren Bisse og eksperimentalrock-bandet SVIN. Sammen har de skabt et udtryk, der er elektrisk og bidsk - som et stød i brystet - som en profets guddommelige åbenbaring! Support "Die". "die" er et punkrocket band for børn, og for voksne der kender børn, og for voksne der har været børn. Igennem Anders Høilers sange strømmer børnenes vildskab, umiddelbarhed og simple dybde ud i energiske og overraskende tekster og melodier. På scenen forvandler det 6 personers stærke band hvert nummer til et medrivende univers i sig selv, hvor nogle sange fortæller smukke historier på poppede melodier, andre tager dig med på syrerocktur. Med en legende og anarkistisk tilgang er der også plads til den kraft og forløsning der er i vrede og vilje. Alle inviteres med til at hyle, og hylde det rum, hvor det er OK at være pissesur. Spejlæg-kanonen er ladt, så hop op på skuldrende af din yndlingsvoksen og lad dig rive med i børnenes vanvittige univers.

Entré: 200 kr + evt. gebyr

Köp/beställa biljetter