Arkiv: Overstået event
Koldinghus

Koldinghus 1, Kolding

Måndag 3 juni 2024 till söndag 20 oktober 2024, 10:00-17:00.



Historia

På sporet af Grundloven - Videns- og aktivitetsområde om Danmarks første grundlov

I anledning af 175-året for Grundloven har vi forvandlet 2. etage i Koldinghus' nordfløj til et videns- og aktivitetsområde, der gennem udstilling, aktiviteter og stillingtagen formidler historien bag Grundloven.

I 2024 fejrer vi 175-året for Danmarks første Grundlov, der blev underskrevet 5. juni 1849. Med Grundloven gik Danmark fra enevældigt kongestyre til demokrati - og lagde grunden for det Danmark, vi kender i dag. Et Danmark hvor alle har grundlæggende rettigheder, hvor alle må tale frit, og hvor køn og indkomst ikke afgør, om man må stemme eller ej.

I samme anledning forvandles 2. etage i slottets nordfløj til et videns- og aktivitetsområde, der gennem udstilling, aktiviteter og stillingtagen formidler historien bag Grundloven. Som noget helt særligt udstilles Frederik 7.s pen, med hvilken han underskrev Danmarks første demokratiske grundlov 5. juni 1849. Med Frederik 7.s underskrift blev der for alvor sat gang i Danmarks udvikling mod nutidens frihed og folkestyre.

I udstillingen kan man indsamle og udforske viden om Grundloven. I et digitalt spor for unge og voksne kan man med sin mobiltelefon i hånden gå på jagt efter grundlovsbøger rundt på slottet og gå i fodsporene på nogle af de mennesker, der kæmpede for at indføre demokrati i Danmark. Det digitale spor er suppleret med et spor for de yngste, der vil få udleveret et samlehæfte med facts og plads til klistermærker med personerne fra historien. Undervejs bliver både store og små præsenteret for de konger, der gav en hjælpende hånd - men også for de, der modarbejdede idéerne bag Grundloven.

Aktiviteterne danner desuden grundlaget for sommerferieaktiviteterne, hvor grundlovstemaet vil blive iscenesat af dygtige skuespillere - mød bl.a. selveste Frederik 7. og hans hustru Grevinde Danner.

Entré

Läs mer på webbplatsen