Arkiv: Overstået event
Turkis

Vester Allé 15, Aarhus C

Fredag 20 september 2024, kl. 20-23.30.



Musik

Sorten Muld + Justine Boesen

Det prisvindende og anmelderroste orkester SORTEN MULD er tilbage for fuld styrke, og vi glæder os til endnu engang at byde Folktronica-pionererne velkommen på turkis!

Justine Boesen går på scenen med et fortællende nærvær, og skaber et unikt musikalsk univers med sit akkordeon og krystalklare vokal.

PROGRAM

Døre åbner: 20:00
Justine Boesen: 20:00
Sorten Muld: 21:30

SORTEN MULD

"Det sitrer. Ja, det er den slags musikalske oplevelser, der i årtier har haft prædikatet "uforglemmelig" mejslet i fingerspidserne (...) Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen."

***** Adam Bouttai, GAFFA

Folktronica-pionererne, der i 2022 fejrede 25 års jubilæum for deres gennembruds-album, "Mark II", spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90'erne. Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers.

Til koncerten møder vi Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende 6 mands-orkester. Nye og gamle sange i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud. Det er den nye lyd af norden - og den nye lyd af Sorten Muld.

Koncerten byder både på numre fra det nye album 'Mark IV - Lånt Tid' men også på et stort tilbageblik på klassikerne fra de gamle; "Mark II" og "III".

JUSTINE BOESEN

Justine Boesen fra Danmark skaber med sit akkordeon og sin klare sopranvokal et unik univers. Med sit usædvanlige instrument inviterer hun lytteren ind i et moderne lyrisk sangunivers, hvor hun med sange og digte skaber en helstøbt performance. Med en kærlighed til den nordiske musik og klang, samt en fascination af tidernes stærke sopransangerinder, såsom Eivør og Kate Bush, går Justine Boesen på scenen med et fortællende nærvær, hvor hendes originale digte og tekster står forrest, når hun svøber dem i sin symbiotiske lyd af akkordeon og vokal .

Justine Boesen modtog i 2024 prisen som "Årets Katapult" og var i 2023 nomineret til en DMA som "Årets Nye Danske Rootsnavn". Justine Boesen var desuden hovednavn på den anerkendte tyske festival Folkbaltica i 2023, hvor hun i samme periode udgav sine tre første debut-singler i eget navn.

INFORMATION

Onlinesalg af billetter slutter når dørene åbner. Såfremt der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren på koncertaftenen.

Garderoben koster 10 DKK og betales ved ankomst i døren på turkis.

Entré: 135 kr