Hvordan strejker man i køkkenet og husarbejdet, og laver en ny og bedre økonomi i processen?
Hvordan man strejker i køkkenet og husarbejdet, og laver en ny og bedre økonomi i processen
Husarbejde * Køn * Det skjulte arbejde * Wages for housework * Postfordisme * Omsorgsarbejde * Moderfiguren * Børn og barsel * Prostitution
At blive voksen er at nå til den erkendelse, at vedligeholdelse fylder det meste. Vi tager opvasken, støvsuger, motionerer, laver mad, reparerer hullet i skjorten - og i morgen kan vi begynde forfra. Fordi tingene og os selv nedbrydes og går i uorden, hvis vi ikke hele tiden står imod entropien med store mængder omsorgs- og husarbejde. Dette kontinuerlige arbejde udgør kernen i økonomien, fordi det er her, vores arbejdskraft bliver genskabt, så vi igen kan gå på job dagen efter.
Men vedligeholdelsesarbejdet bliver sjældent værdsat eller i det hele taget betragtet som arbejde, der skal kompenseres. Og det selvom økonomer anslår, at husarbejdets værdi er langt større end Silicon Valleys. Det betragtes snarere som noget, der sker lidt af sig selv, og bliver oftest udført af kvinder. Ideen om vedligeholdelse giver os et anderledes blik på omsorgs- og husarbejde, køn, forældreskab, og den daglige kamp, det er at holde rodet væk fra huset. Hør foredraget før din samlever - eller forvent en regulær strejke fra køkkenet.
Hvorfor interessere sig for ideen?
Ideen om vedligeholdelse giver os mulighed for at betragte samfundet ud fra økonomiens blinde vinkel og dermed få øje på helt andre økonomiske aktører, end vi normalt ser: Rengøringspersonalet i virksomheden, sexarbejderen på gaden, immigrantarbejderen i industrikøkkenet, moderen i hjemmet osv. Ideen giver et nyt begreb om værdi og arbejde, som kan bruges både i organisationen og i hjemmet, og som har potentialet til at skabe en mere retfærdig økonomi, hvor der er kortere afstand mellem kønnene og de forskellige personalegrupper på arbejdspladsen.
Hvad får jeg ud af foredraget?
Ideen om vedligeholdelse gør dig bedre i stand til at se og værdsætte det skjulte arbejde, der udføres omkring dig. Dét er måske den bedste opskrift på et lykkeligere samliv.
Om underviseren
Jakob Holgersen Lovas er filosof og optaget af, hvordan ideer kan påvirke vores liv og handlinger. Han er uddannet i filosofi og kritisk teori fra Københavns Universitet og Ludwig Maximilian Universität München, og han har som lærer i filosofi undervist hundredvis af mennesker i vores kulturs bedste ideer og det potentiale, de har til at skabe forandringer. Han har holdt foredrag over hele landet og skrevet om mange forskellige emner. Hans fokus er altid at få filosofien væk fra den verdensfjerne abstraktion og ud i virkeligheden for at skabe værdi for mennesker. Her har filosofien et enormt overset potentiale.
Jakob Holgersen Lovas er et højskolemenneske, der tror på dannelse og værdien af at virke i samspil med andre. Derfor er han medstifter af Danmarks grønne højskole, Højskolen Grobund, der ligger på Djursland ved Ebeltoft, og holder kurser i tiny house-byggeri, permakulturlandbrug og filosofi om grøn omstilling.
Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune
Köp/beställa biljetter
Läs mer på webbplatsen

Entré: Almen: 150 kr Pensionister/Studerende: 100 kr