Klimaforandringerne har kun gjort tingene værre, og nu udgør de en alvorlig eksistentiel trussel mod den otte kvadratkilometer lille ø. Men Mandøs sidste landmand, Gregers, hvis familie har boet på øen i otte generationer, nægter at give op for et liv på fastlandet og håber i stedet på at finde en kone, der kan drive gården sammen med ham.
Da en storm langsomt nærmer sig, inspicerer Gregers og sin trofaste hund de forældede diger, der beskytter hans elskede ø. I mellemtiden puster Mie lysene ud på sin 100-års fødselsdagskage, Ellen og Ingeborg klager over den månesyge, de lider af, ornitologen Niels bekymrer sig om de sjældne fugle, der ikke længere kommer til øen, og turistguiden Preben fortæller historier om tidligere dødelige oversvømmelser til øens sommergæster. På trods af de fornyede klimatrusler holder de sidste øboere stædigt fast i deres lille del af verden.
Portrættet af dette mikrokosmos ledsages af en mesterligt udformet billedside af det karakteristiske landskab, skiftende himmelstrøg og hav, der dagligt ændrer sig med vinden og tidevandet. På en måde vil disse øboeres dystre skæbne, der præsenteres gennem tørt-humoristiske situationer, påvirke os alle.
