Selsø Kirke

Selsøvej 28, Skibby

Söndag 18 maj 2025, kl. 04:30.

Arrangör: Lejre Kunstforening



Utflykt

Natur i mørket - Når lyset bryder frem

Oplev naturen vågne ud af mørket nede ved fjorden, hør fuglenes lyde, samtidig med at lyset langsomt bryder frem. 2 guider fra DOF er med os på turen. Herefter let morgenmad på Selsø Slot og rundvisning med besøg på udstillingen "Fugleliv.".

Vi mødes i mørke en forårsmorgen, hvor fuglenes kvidren og sang har en helt særlig klang og oplevelsen af den stille, men levende og syngende natur, giver en særlig stemning.

Foto af fuglelivet ved fjorden er af fotograf Ole Malling

Mødestedet er ved Selsø Kirke, Selsøvej 28 , kl 4.30, hvor der er P-pladser, og om dagen et smukt kig ud over Selsø Sø. Søen er et fredet naturområde med et rigt fugleliv.

Vi skal i løbet af den næste 1 ½ time vandre i det helt særlige lavbunds- og fjordområde omkring Selsø Slot. Oplev naturen vågne ud af mørket og stilheden, sagte opdage og høre fuglenes lyde, samtidig med at lyset langsomt bryder frem.

Vi kommer ud til Skrivernæbbet, og herefter går turen via en sti, der fører os ind over markerne til Herregårdsmuseet Selsø Slot. Turen foregår i nogenlunde stilhed, og to erfarne formidlere fra Dansk Ornitologisk Forening vil hjælpe os med at identificere fuglene via deres lyde.

Når vi kommer til Selsø Slot inviteres deltagerne ned i det gamle middelalderkøkken, hvor der er ild i det gamle ildsted. Her serveres et let morgenmåltid, samt te og kaffe.

Formidlerne fra DOF vil her sætte et par samlende ord på vandringen og fuglelivet, der udspillede sig undervejs.

Når benene er hvilet ud og vi har nydt morgenmaden, går vi op i stuerne på den gamle herregård. På 1. sal ser vi en udstilling med temaet " Fugleliv", som Lejre Kunstforening har kurateret, og vi får undervejs en lille rundvisning gennem slottets smukke rum.

Vi skal igennem denne forårsmorgen gerne opleve, hvordan en naturoplevelse i mørke på vej mod lyset smeltes sammen med kulturarv, kunst, historie og landskab. Og hvordan det sætter sine spor hos deltagerne og giver lyst og mod til nye opdagelser i mørket.

Vandringen er arrangeret af Lejre Kunstforening i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land, Selsø Slot og med økonomisk støtte fra Friluftsrådet.

Køb din billet, 100 kr + billetgebyr 9 kr. ved af følge dette link :

billet til Natur i mørket- når lyset bryder frem

Det er et link til National Parkens billetsystem One Ticket. Der kan betales med kort og mobilepay.

Pris: 100 kr