Tobakken

Gasværksgade 2, Esbjerg

Fredag 14 februari 2025, kl. 18.30.



Musik

Nana Rashid

Det største danske stjerneskud på den danske vokaljazzscene Nana Rashid gæster Tobakken. Koncerten er en del af Esbjerg Jazz Festival på Tobakken.

Du kan købe billet til koncerten alene eller i kombination med flere koncerter under Esbjerg Jazz Festival på Tobakken ? læs mere længere nede. ?Jeg vil vove at kalde Music for Betty et af de absolut bedste danske vokaljazz-debutalbum i flere år.?. Sådan skrev GAFFA i musikmagasinets 5-stjernede anmeldelse af det danske stjerneskud Nana Rashid, der med sit debutalbum fra 2023 for alvor ramte den danske jazzscene. Med et nyt take på det klassiske jazzgreb synger Nana Rashid sig ind i samtidens dilemmaer i et på én gang intenst og beroligende univers. Sangene er fulde af nattetimernes melankoli og eftertænksomhed, og musikken fremføres med en rå oprigtighed i historier om at høre til og finde sin plads i verden. Anmeldere har beskrevet hende som et bevis på, at der stadig kan findes store og uopdagede talenter i jazzen. Hun er en sanger med en sjælden stemme og med en tilgang til musikken, der er både nøgen, sårbar og stærk. Hendes indlevelse og umiddelbare musikalitet er blevet sammenlignet med storheder som Nina Simone. Nana udtaler selv, at Music For Betty er en metafor for og en hyldest til de menneskelige sårbare sider. Der hvor det levede liv og den uundgåelige smerte kan mærkes. Det sted hvor musikken for hende kommer fra, og som er den understrøm, der forbinder os og skaber nærhed og intimitet.

Entré: 240 kr + evt. gebyr

Köp/beställa biljetter Läs mer på webbplatsen