Arkiv: Overstået event
Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek

Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

Torsdag 18 juli 2024, kl. 14-16.

Arrangör: Aarhus International Jazz Festival



Jazz

Ruh Duo & lyskunstner Eva Behrens - Lillejazz

Unikt kunstværk hvor arabisk tradition fusioneres med vesten. Når solen står op, danser lysets farver på vandet.

I Lysets og Lydens Landskaber bydes lyset velkommen og to kulturer mødes i smukke sanselige lydlandskaber, som danner en helhed med lys og visuelle flader på vægge der skabes live.

Værket er skabt af Ruh duo, bestående af Oudist Maher Mahmoud og vokalist og percussionist Mette Marie Ørnstrup samt lyskunstner Eva Esmann Behrens.

Til denne koncert giver de os et primært klassisk mellemøstligt repertoire, der gennem deres forskellige musikalske baggrunde udgør et unikt møde mellem øst og vest.

Koncerten er en del af foreningen Lillejazz' program. Lillejazz er en koncertforening der arrangerer eksperimenterende jazzkoncerter for voksne og deres børn - for børn og deres voksne. Til vores koncerter er der plads og rum til at børn kan være i uvante koncertsituationer.

Oud spilleren Maher Mahmoud er en yderst anerkendt syrisk musiker og komponist. Han er uddannet i den klassisk arabiske tradition, men er også en mester i at fusionere med alle andre stilarter. Maher har spillet og indspillet med et væld af danske og internationale kunstnere.

Vokalist og percussionist Mette Marie Ørnstrup har udforsket mange musiske grænselande, både som improvisator, performer og global musiker. Mette Marie har rejst verden rundt med sin musik og har blandt andet været bosat i Istanbul i halvandet år, hvor hun studerede klassisk osmannisk musik og sang på konservatoriet.

Eva Esmann Behrens arbejder som visuel kunstner med projektioner og lys i større og mindre installationer samt i liveopsætninger. Med en baggrund inden for bl.a. dans, har hun siden 2016 udviklet sin praksis i det visuelle, med afsæt i et netværk af internationale kunstnere.

Läs mer på webbplatsen